Fra 1. juli risikerer man at blive nægtet adgang til barer og restauranter over hele landet, hvis man eksempelvis har begået vold i nattelivet.
Et lovforslag er blevet vedtaget af Folketinget, som betyder, at man kan få op til to års karantæne fra nattelivet i hele landet.
Den dømte vil fra midnat til klokken 05.00 bliver forbudt at opholde sig på barer og restauranter og lignende, hvor der serveres alkohol.
- Jeg er glad for, at vi i dag på tværs af politiske skel står sammen i Folketinget i kampen mod utryghed i nattelivet, siger justitsminister Nick Hækkerup.
- Hvis du har begået vold i Gothersgade i København, skal du hverken have lov til at gå i byen i Gothersgade eller i Jomfru Ane Gade i Aalborg.
Bryder man forbuddet, så vanker der en bøde op 10.000 kroner. Træder man igen ved siden af, kan man se frem til en fængselsstraf.