Ny finanslov sætter mere end 100 millioner kroner af til fødende årligt
Forholdende på fødeafdelingerne på landets hospitaler har været blandt de større politiske diskussioner den seneste tid. Især på grund af historier om mangel på personale og for meget travlhed.
Det vil man i finansloven for næste år gøre noget ved. Derfor bliver der næste år sat 100 millioner kroner af til området, som så skal vokse til 150 millioner kroner årligt i 2025.
Hvordan pengene konkret skal bruges er dog ikke aftalt endnu.
SF's Pia Olsen Dyhr kalder det "børnenes finanslov", blandt andet fordi der også bliver indført et loft over antallet af elever i klasserne i 0. til 2. klasse på 26 elever.