Ny kampagne: Ring 112, hvis du går i stå på motorvejen
Hvis din bil går i stå eller punkterer på motorvejen, skal du ringe 112 og vente på hjælp. Det er den klare opfordring i en ny kampagne fra Vejdirektoratet.
Mange forsøger nemlig selv at skubbe bilen ud i nødsporet i stedet for at ringe 112, og det er alt for farligt.
- Man skal altid ringe til 112. Uanset om man selv står i situationen, eller man ser andre stå i situationen - og altid en gang for meget, siger områdechef i Vejdirektoratet Charlotte Vithen
Det vurderes, at 500 til 1.000 bilister om året holder stille på motorvejen uden at ringe 112.
Kampagnen skal køre fra i dag og tre måneder frem.