En længe ventet analyse om kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital er nu landet på bordet foran politikerne i Region Midtjylland.

Den afslører en dyb tillidskløft mellem sundhedspersonale på den ene side og politikere og topembedsfolk på den anden side.

En kløft, der betyder, at personalet på gulvet ikke stoler på, at politikere og topembedsfolk i regionen forstår deres udfordringer og tager dem alvorligt.

Samtidig stoler politikere ikke på de informationer, de får fra medarbejderne.

Sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Syddansk Universitet har fulgt kræftsagen tæt og er ikke i tvivl om, hvem den manglende tillid går ud over:

- Taberne, når de ikke taler bedre sammen, bliver patienterne, siger han.

Siden marts har DR kunnet afsløre omfattende problemer på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Det er kommet frem, at selvom læger råbte op, har flere hundrede kræftpatienter i strid med loven ventet op mod ti uger på en operation på afdelingen i perioden fra januar sidste år til og med marts i år.

På den baggrund besluttede regionspolitikerne at lade konsulentbureauet Implement igangsætte en større analyse af forløbet med overskridelser af de maksimale ventetider.

Formålet med analysen er ikke at placere juridisk ansvar, men "forankring af læring, omstilling og forbedring", som Region Midtjylland selv formulerer det.

Den bygger på interview med over 80 personer med tilknytning til den omstridte afdeling på Aarhus Universitetshospital - og afdækker blandt andet et meget lavt niveau af tillid mellem forskellige dele af regionen.

'En uheldig dynamik'

I analysen beskrives det, hvordan personalet på gulvet i mindre og mindre grad har tillid til, at det politiske niveau i regionen og det øverste administrative niveau lytter, hvis der er udfordringer og problemer med at leve op til reglerne.

- Analysen har afdækket, at der har været en udbredt, lav tillid til, at de udmeldinger, der kommer fra politisk hold, også holder dagen efter, står der i rapporten.

De politiske udmeldinger opleves som uklare, og politiske prioriteringer er ofte blevet "oplevet som uforståelige for særligt de sundhedsfaglige medarbejdere med patientkontakt", står der i rapporten.

Samtidig er der en bekymring hos personalet om, hvorvidt politikerne og ledelsen i regionen får "den rigtige information om tingenes tilstand, eller om den filtreres og forvrænges på vejen dertil", står der i analysen.

Omvendt har det politiske niveau også lav tillid til de informationer, der kommer fra medarbejdere ude på hospitalet.

- Det skaber en uheldig dynamik, skriver Implement i analysen.

Koncerndirektør i Region Midtjylland Poul Michaelsen erkender, at det er et af de steder i analysen, hvor der tales med "tunge ord".

- Regionen har sat nogle ting i gang på det her område. Samspillet på tværs af organisationen skal forbedres. Det tager vi til os, siger han.

Men der er tale om mangel på tillid i hele systemet. Hvad vil I gøre ved det?

- Jeg vil nok anholde, at der er mangel på tillid i hele systemet. Vi indgår i mange tillidsfulde relationer hver eneste dag, men det er rigtigt, at vi altid kan gøre det bedre. Vi vil gerne skabe flere situationer, hvor vi taler sammen på tværs af ledelseslagene, så vi ikke sidder i hver vores rum, siger Poul Michaelsen.

Mangler fælles identitet i regionen

Som det er nu føler medarbejderne et stærkt tilhørsforhold til deres afdeling eller sågar det enkelte team, de arbejder i, men ikke til regionen.

Det skaber en kultur, hvor hvert hospital eller hver enkelt afdeling i for høj grad tager sig af sit eget, konkluderer rapporten.

Det er med til at gøre, at kapaciteten i hele regionen ikke bliver udnyttet godt nok, når én afdeling oplever udfordringer.

Der er brug for, at medarbejdere og ledere føler et stærkere tilhørsforhold til Region Midtjylland som enhed for at få løst det problem, skriver Implements konsulenter.

Netop denne del af analysen har sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Syddansk Universitet også bidt mærke i.

- Den stærke enhed er de enkelte hospitaler og helt ned til den enkelte afdeling - det er her, fagpersonalets identitet og værdier knytter sig, siger han.

Det kan medføre, at medarbejderne oplever de ting, der foregår på regionsniveau, som fjerne og noget, der faktisk modarbejder, vurderer Jes Søgaard.

- Opfattelsen kan så være, at regionen er nogle, der ikke støtter medarbejderne og kommer med dumme sparekrav. Jeg tænker, at regionen må tage sig sammen nu og få styrket især den regionale identitet, siger han.

Kritik af ansvarsplacering

I foråret kom Kammeradvokaten med en sønderlemmende kritik af Aarhus Universitetshospital.

Konklusionerne var klokkeklare: Ulovlig praksis og grove fejl begået med overlæg.

Samme dag blev Poul Blaabjerg, den øverste hospitalsdirektør på AUH, og hospitalets lægefaglige direktør, Claus Thomsen, fyret.

I den nye analyse beskrives ud fra interviewene, at det opleves særligt "utryghedsskabende, at der øjensynligt er eller har været et betydeligt større fokus i regionsrådet på ansvarsplacering end på konstruktiv og reel problemløsning".

Tilbage i foråret råbte tillidsfolk også op om fyringerne og spurgte i et åbent brev regionspolitikerne, hvordan det ville hjælpe kræftpatienterne.

Koncerndirektør Poul Michaelsen afviser dog, at forløbet skulle have været anderledes.

- Vi præsenteres for en juridisk vurdering, som vi på daværende tidspunkt var nødt til at handle på. Det står vi ved. Jeg mener personligt, at det var den rigtige beslutning (fyringerne, red.), siger han.

Medarbejdere resignerer

I rapporten beskrives det også, hvordan medarbejdernes manglende følelse af ledelsesmæssig opbakning får dem til at handle på egen hånd i pressede situationer.

På mave- og tarmkirurgisk afdeling har medarbejderne oplevet et pres på kapaciteten, der beskrives som langvarigt og vedvarende. Et pres, der ifølge Implements analyse fører til "en form for resignation" blandt store del af medarbejderstaben.

- De meget statiske målsætninger og krav, der følger af patientrettigheder og anden lovgivning, opfattes i mange tilfælde som urealistiske, og personalet har ofte en oplevelse af, at når man kæmper for at lykkes med at opfylde det ene mål, overskrides et andet i stedet – og omvendt, står der i analysen.

Det fører til, at medarbejderne i et forsøg på at gøre det så godt som muligt for patienterne reelt erstatter regler med egne "mere realiserbare målsætninger".

Det kan være, at man vælger at acceptere mindre overskridelser, selvom det er i strid med reglerne, eller ikke giver tilbud om behandling på andre hospitaler, fordi det vil tage for lang tid at arrangere, hvilket også er i strid med reglerne, skriver konsulenterne.

Konsulentvirksomheden stod også bag en kortere og foreløbig analyse af forløbet, der blev udgivet i starten af maj. Her konkluderede rapporten, at kun personalet på gulvet havde fokus på patienter, mens der i de højere ledelseslag var en opfattelse af, at så længe budgetter og måltal var opfyldt, så var alt fint.