Nyt militærkup er en realitet i Mali: Præsident og premierminister træder tilbage
Malis midlertidige præsident og premierminister er trådt tilbage. Det oplyser Baba Cisse, der er rådgiver for militærjuntaens leder, vicepræsident Assimi Goita.
Dermed har militiæret igen taget magten i det vestafrikanske land, der har knap 20 millioner indbyggere.
Den midlertidige præsident Bah Ndaw og premierminister Moctar Ouane har ifølge juntaen valgt at trække sig fra deres poster to dage efter, at de blev tilbageholdt af militæret.
Det sker to dage efter, at de blev tilbageholdt og fik frataget deres beføjelser i noget, der ser ud til at være det andet kup i Mali i løbet af ni måneder.
Ifølge en talsmand fra det amerikanske udenrigsministerium suspenderer USA nu al militær støtte til landet, samtidig med at man overvejer sanktioner.