
Nonnebakken i Odense er en af de fem ringborge, der i går blev optaget på Unescos Verdensarvsliste.
Den er dog meget svær at få øje på, selvom den ligger midt i Odense. Ringborgen er nemlig begravet under jorden, med byggeri lige ovenpå.
Derfor har byrådet afsat de første 9,4 millioner kroner til et formidlingsprojekt, så borgen kan blive tydelig for turister og besøgende.
- Odense er grundlagt af vikinger, og vi skal have pakket den her historiske gave ud, så man tydeligt som besøgende kan se den her skat, vi har her, siger Odenses borgmester Peter Rahbek Juel (A).