Østrig lemper indrejseregler
Det er tidligere fremstået, at man kan vise lægeerklæring, hvis man ikke kan fremvise en negativ PCR-test. Dette har været muligt, men er ikke længere en mulighed.
På mandag bliver det lettere at rejse ind i Østrig fra Danmark uden at havne i karantæne, da landet ikke længere kategoriserer Danmark og en række europæiske lande som højrisikoområder.
Det oplyser Udenrigsministeriet til DR.
Lempelserne betyder, at alle rejsende fra 15 år kan rejse ind i Østrig uden krav om karantæne, hvis man kan fremvise, at man er færdigvaccineret med booster-vaccine.
Ellers kan man rejse ind, hvis man har fået to vaccinestik, og man har en negativ PCR-test, der højst er 72 timer gammel, eller hvis man kan dokumentere, at man har haft coronavirus inden for 180 dage, og sygdomsforløbet er overstået.
Ifølge Udenrigsministeriet opdateres indrejsereglerne på deres hjemmeside senere.