Omtrent 100 personer tilbageholdt af politiet ved klimademonstration i København

Omtrent 100 personer er blevet tilbageholdt af politiet i forbindelse med en klimademonstration i København.
Det oplyser vicepolitiinspektør Jesper Bangsgaard fra Københavns Politi til Ritzau.
Demonstrationen er arrangeret af blandt andre Mellemfolkeligt Samvirke og klimabevægelsen "Extinction Rebellion", der i løbet af i dag har blokeret samtlige broer til Slotsholmen, hvor blandt andet Christiansborg og flere ministerier ligger.
På Facebook har Extinction Rebellion annonceret, at bevægelsen den kommende uge vil afholde lignende demonstrationer og andre aktioner.