Oslo Pride aflyser arrangement i aften
Kærligheden og mangfoldigheden bliver ikke fejret på rådhuspladsen i Oslo i aften.
Arrangørerne har valgt at aflyse det planlagte arrangement, skriver NRK.
- Vi er kede af, at vi endnu engang skal ud med besked om, at et pride-arrangement igen er aflyst. Vi forstår, at folk er frustrerede og stadig gerne vil samles. Der vil desværre ikke være indslag, taler og musik fra scenen på rådhuspladsen, siger leder arrangør Kristin Haugsevje til NRK.
I lørdags blev to personer dræbt og 21 såret foran to barer i Oslo, hvor mange LGBT+-personer kommer.