Seneste Nyt

Partilederne er uenige om landbrugets CO2-udledning

Ved aftenens partilederdebat går snakken blandt andet på klima og landbrugets rolle.

Søren Pape Poulsen mener, der skal forskes, så man finder ud af, hvordan man kan nedsætte CO2'en i de animalske produktioner. Men han ønsker ikke, at der skal slås hårdt ned på landbruget, for så frygter han, at CO2-udledningen bare flytter over landegrænserne.

En melding, som Mai Villadsen mildest talt er uenig i. Hun mener, at det er at holde hånden over det danske landbrug.

Mette Frederiksen understreger, at Danmark ikke må gå i bakgear, når det handler om klimaet. Hun mener, at det er vigtigt, at politikerne bliver ved at insistere på, at dansk landbrug skal levere på CO2'en - og også betydeligt mere end i dag.

Pernille Vermund er uenig. Hun siger, at dansk landbrug ikke skal levere mere på klimadelen. I stedet skal landbruget levere flere fødevarer til resten af verden.

Du kan følge partilederdebatten her.

Nyheder

  1. Rusland nægter at eksportere olie underlagt et prisloft

    Rusland vil ikke eksportere olie, som er underlagt EU og G7's prisloft, selv om det betyder, at Rusland må skrue ned for olieeksporten.

    Det siger landets vicestatsminister, Alexander Novak, ifølge Reuters.

    - Vi arbejder på mekanismer, der kan forbyde brugen af et prisloft, uanset hvilket niveau der bliver sat, for en sådan indblanding kan destabilisere markedet yderligere, siger han.

    Meldingen kommer, to dage efter at EU og G7 besluttede sig for at lægge et prisloft på 60 dollar per tønde russisk olie.

    Kort efter sagde Rusland, at man ikke vil acceptere prisloftet. Nu står det klart, at det betyder, at Rusland ifølge Alexander Novak altså slet ikke vil handle med landene.

  2. Olieproducerende lande holder olieproduktionen uændret efter prisloft

    De olieproducerende lande i sammenslutningen Opec er sammen med dets allierede i Opec+ blevet enige om at holde sine kvoter på olieproduktion uændret. Det skriver Reuters og AP.

    Det er blevet aftalt på et møde mellem de 13 Opec-lande og dets allierede, der blandt andet tæller Rusland.

    Beslutningen om at forholde udbudet af olie i ro er taget, dagen inden at EU's og G7's prisloft på russisk olie står til at træde i kraft.

    Opecs hovedformål er at sørge for rimelige og stabile oliepriser. Sammenslutningen består af lande som blandt andet Iran, Algeriet, Saudi-Arabien og Venezuela.

  3. Neymar er meldt klar til kamp igen

    Den brasilianske superstjerne Neymar er igen klar til at hoppe i fodboldstøvlerne og trække i nationaldragten ved VM.

    Det fortæller Brasiliens landstræner, Tite, på et pressemøde dagen før ottendedelsfinalen mod Sydkorea.

    Direkte adspurgt om Neymar ville spille mod Sydkorea, svarede Tite kortfattet:

    - Ja.

    Neymar spillede Brasiliens første kamp ved VM, men sad derefter ude med en skade i de to sidste gruppekampe.

  4. Britisk regering overvejer at indsætte militærfolk til at udfylde huller i sundhedssystemet under strejker

    I den kommende tid og over julen bliver Storbritannien ramt af strejker i det britiske sundhedssystem. Landets sygeplejersker har varslet strejke, og det samme har ambulancereddere.

    Og det får nu den britiske regering til at overveje at tage nye midler i brug for at kunne sikre driften og sikkerheden for patienter.

    Man er nemlig parat til at indsætte dele af landets militær, der er uddannet til eksempelvis at køre ambulancer. Det skriver Sky News.

    - Vi bliver nødt til at kunne levere sikre niveauer af behandling og støtte til patienter, siger Nadhim Zahawi, som er minister i Det Konservative parti.

    Faktisk bliver militærpersoner, civile tjenestemænd og frivillige allerede nu trænet i at kunne overtage poster under strejken, som man frygter vil ramme landet hårdt under julen.

    Zahawi understreger, at beslutningen om at indsætte dem endnu ikke er taget. Han mener i det hele taget ikke, at tiden er til at strejke.

  5. Apple planlægger at rykke dele af Iphone-produktion ud af Kina efter protester

    Oven på uro og protester ved Apples kinesiske iPhone-fabrik i Zhengzhou arbejder den amerikanske elektronikgigant på at rykke dele af produktionen hurtigere ud af landet.

    Det sker, fordi forsyningskæden er skrøbelig, når den er koncentreret i Kina som den primære producent. Det skriver The Wall Street Journal.

    Nu vil Apple altså satse på at rykke dele af produktionen af iPhones til flere andre dele af Asien - heriblandt nævnes Vietnam og Indien.

  6. Iran har henrettet fire mennesker, som de anklager for at være israelske spioner

    De iranske myndigheder har søndag henrettet fire mennesker, som anklages for at være israelske spioner. Tre andre har fået fængselsstraffe på mellem fem og ti år.

    De henrettede menes at have arbejdet for den israelske efterretningstjeneste Mossad i Iran.

    Det skriver Irans statslige nyhedsbureau ifølge AP.

    Ifølge det statslige medie skulle de fire personer have forstyrret Irans offentlige sikkerhed. Konkret anklages de blandt andet for at have kidnappet flere mennesker og forhørt dem.

    De var i besiddelse af våben fra Mossad og modtog betaling fra efterretningstjenesten i form af kryptovaluta, lyder anklagen.

    Det er ikke første gang, at Iran anklager Israel for at spionere mod landet. De to nationer, som har et meget anspændt forhold, har i mange år anklaget hinanden for spionage.

  7. Hundredvis af døde sæler er skyllet på land ved russisk kyst

    Mellem 650 og 700 sæler er fundet døde ved kysten i den russiske havneby Makhatjkala, der ligger mod Det Kaspiske Hav i den sydlige del af landet.

    Det oplyser lokale myndigheder ifølge NRK. Myndighederne er i gang med at undersøge dødsårsagen.

    Den kaspiske sæl er på listen over udrydningstruede dyrearter. I løbet af det sidste århundrede er bestanden af sælarten faldet med 90 procent, og det skyldes ifølge NRK blandt andet overfiskeri og forurening fra olieudvinding i det indkapslede hav, der ligger på grænsen mellem Asien og Europa.

  8. USA: Kampene i Ukraine vil aftage i løbet af vinteren

    Avril Haines under en briefing i Washington D.C. (Foto: © Kevin Lamarque, Ritzau Scanpix)

    Kampene i Ukraine er gået ned i tempo og vil sandsynligvis blive ved med det henover vinteren. Men der er ingen tegn på, at den ukrainske modstandsvilje er blevet mindre, selv efter måneder med russiske angreb på ukrainsk infrastruktur.

    Sådan lød det fra den amerikanske efterretningsdirektør Avril Haines på den årlige forsvarskonference 'Reagan National Defense Forum' i Californien, der fandt sted her i weekenden.

    Det skriver The Guardian.

    - Både de ukrainske og russiske styrker vil forsøge at genopbygge deres lagre og genvinde deres kræfter til en eventuel modoffensiv efter vinteren, sagde Haines.

    Hun tilføjede, at man er lidt skeptiske i forhold til om russerne er parate til det, og at det i den forstand ser mere positivt ud for ukrainerne.

    Samtidig sagde Haines, at man mener, at den russiske præsident Putin ikke har et fuldt overblik over, hvilken tilstand det russiske militær er i.

    - Vi ser mangel på ammunition, forsynings- og logistikproblemer, problemer med moralen. De er oppe imod en del problemer, sagde Haines.

  9. Trump skriver om valgsvindel og opfordrer til at droppe dele af forfatningen

    Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump mener stadig, at valget i 2020 var omgærdet af svindel, og at han var den retmæssige vinder.

    Det skriver han i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social. Her skriver han også om, at dele af den amerikanske forfatning bør slettes. Det skriver CNN.

    - Smider man resultaterne fra 2020-valget ud og erklærer den retmæssige vinder, eller har man et nyt valg? Massiv svindel af denne kaliber tillader afviklingen af alle regler, bestemmelser og vedtægter - selv dem der er i forfatningen, skriver Trump.

    - Forfatningens fædre ville ikke billige falske og svigagtige valg, skriver han.

    Trumps udtalelser møder kritik i Det Hvide Hus. Talsmand Andrew Bates kalder det for en "fordømmelse af nationens sjæl" og siger, at forfatningen er urørlig.

  10. Energikrisen har fået danskerne til at skifte elaftale - og så lave den om igen

    Energikrisen har fået danskere til i stor stil at skifte mellem forskellige elprodukter.

    Det siger energiselskabet Norlys.

    Også energiselskabet Ewii har dette efterår haft rekordmange skift, når det gælder kundernes valg af elprodukter, om de for eksempel ønsker fast eller variabel elpris.

    Den variable elpris har været lavere end en tre måneders fast prisaftale. Og det fik mange kunder til at droppe fastprisaftalen til fordel for et variabelt produkt, hvor prisen følger markedsprisen på el.

    - Energikrisen giver store udsving i energipriserne. I en periode hvor den variable elpris var lav, gav det et naturligt ønske fra mange kunder om at rykke hen og få mulighed for at spare på energiprisen, siger direktør for Norlys' energiforretning Mads Brøgger til Ritzau.

    - Men her den seneste uge, hvor elprisen igen er blevet højere, er vi igen blevet kontaktet af kunder, der gerne vil annullere skiftet, siger han.

    Hos Norlys lancerer man nu et kombiprodukt, hvor halvdelen af kundens forbrug hver time afregnes til en fast pris, mens den anden halvdel afregnes til en variabel pris.

  11. Nyt råd vil sætte fokus på de svære valg om prioritering i sundhedsvæsenet

    Hvordan prioriterer man midlerne, når der bliver flere og flere ældre, mens der bliver færre varme hænder?

    Det skal et nyt råd hjælpe med at svare på. Nemlig Sundhedssektorens Prioriteringsråd - et nyt initiativ, som Lægeforeningen står bag, skriver Ritzau.

    Rådet består af 20 repræsentanter for patienter, erhvervsliv, kommuner, ngo'er, regioner og fagbevægelsen.

    - Det store pres, som sundhedsvæsenet oplever, har gjort det klart, at der er brug for debat om prioriteringer for at fremtidssikre sundhedssektoren, siger formand for Lægeforeningen Camilla Noelle Rathcke til Ritzau.

    Det er særligt et mere effektivt brug af arbejdskraften, som rådet skal drøfte, fortæller hun.

    Rådet træder i kraft i januar 2023. Medlemmerne mødes fire gange i løbet af året.

  12. Britisk krone fjernet fra udstilling: Skal tilpasses Charles inden kroning

    St. Edward's Crown blev fremstillet til kong Charles II i 1661 som erstatning for en middelalderlig krone, men har siden undergået flere ændringer. (Foto: © pool, Scanpix Denmark)

    Den britiske hovedkronjuvel - St. Edwards Crown fra 1600-tallet - er blevet fjernet fra sin udstilling i Tower of London til en ukendt adresse.

    Kronen skal nemlig undergå en modifikation, så den kan passe kong Charles' hoved, når han næste år skal krones. Det oplyser det britiske kongehus på sin hjemmeside.

    Kong Charles får kronen på hovedet ved en kroningsceremoni i Westminster Abbey i maj næste år.

    Ceremonien er ren formalitet, for Charles blev udråbt konge, da hans mor, dronning Elizabeth, døde tilbage i september.

    St. Edwards Crown vejer 2,23 kilo. Den er af ren guld og besat med rubiner, safirer, ametyster og andre ædelstene.

  13. De kommende dage bliver bidende kolde og med nattefrost

    Anden søndag i advent er rigtig kold og med en frisk nordøstlig vind, mens solen ikke rigtig kommer frem. Temperaturen vil være mellem to og fem grader.

    Det er et højtryk over Skandinavien, der sender kold luft ind over os fra øst.

    - At bevæge sig udenfor kommer til at føles bidende koldt med temperaturer kun lidt over frysepunktet og frisk nordøstlig vind. De kuldskære kan jo overveje at blive indenfor med gløgg og adventshygge, skriver DMI på Twitter.

    Den kommende uge begynder i samme dur med kulde og frisk, stedvis hård vind fra nordøst og nord, gråvejr og risiko for vinterlig nedbør samt frost i nattetimerne.

  14. Kontroversiel skakstjerne vil være forbundspræsident i Rusland

    Den omdiskuterede skakstjerne Sergej Karjakin går efter at blive præsident i det russiske skakforbund.

    Det fortæller han på det sociale medie Telegram.

    Karjakin har tidligere på året afsonet et halvt års udelukkelse fra al skak, fordi han udtalte sig pro-russisk i forbindelse med krigen i Ukraine.

    Da karantænen var overstået, fejrede han det med at lægge et billede på sociale medier, hvor han stod i en trøje med påskriften: 'Putin Team'.

    Noget, der dengang blev kaldt "en langefinger fra Karjakin" af NGO'en Helsingforskomiteen.

    Sergej Karjakin stiller op til præsidentposten i Rusland efter at være blevet indstillet af skakforbundet i Tjetjenien.

  15. Vulkan i udbrud i Indonesien: Indbyggere bliver bedt om at holde sig væk

    Den indonesiske vulkan Semeru i Indonesien er søndag morgen lokal tid gået i udbrud og skyder aske halvanden kilometer op i luften.

    Det oplyser den indonesiske beredskabsstyrelse, BNPB, ifølge Ritzau.

    Indbyggere bliver advaret mod at foretage sig noget inden for fem kilometer af vulkanens midte.

    Folk skal desuden holde sig mindst en halv kilometer fra flodbredder på grund af risiko for lavafloder.

    I Japan advarer myndighederne om risikoen for tsunami som følge af situationen.

    Vulkanudbruddet kommer dagen efter et jordskælv på den indonesiske ø Java, som er landets hovedø, og for to uger siden var der et jordskælv samme sted. Her mistede 331 mennesker livet.

  16. Nasa: Rusland har høstet hvede for milliarder i besatte områder af Ukraine

    Ifølge det amerikanske rumagentur Nasa viser satellitbilleder, at Rusland høster hvede for flere milliarder kroner i Ukraine.

    Russerne høster hveden i de områder, hvor de har kontrol. Og der skulle ifølge Nasa være hvede til en værdi af omkring 7,06 milliarder kroner, skriver Ritzau.

    Rumagenturet har lavet analysen sammen med en række partnere på baggrund af satellitbilleder og modellering.

    Ukraine har ifølge Ritzau ikke adgang til omkring 22 procent af afgrøderne i landets østlige egne. Det er der, de russiske styrker står stærkest.

  17. Pelé er indlagt, men erklærer sig stærk fra sygesengen

    Pelé regnes af mange som den bedste fodboldspiller nogensinde. Her ses han sammen med Morten Olsen i 1989. (Foto: © Palle hedemann, Scanpix Denmark)

    Den brasilianske fodboldlegende Pelé er ved godt mod, selvom han har helbredsproblemer.

    Det skriver han i et opslag på Instagram.

    - Venner, hold jer rolige og positive.

    - Jeg er stærk og fyldt med håb. Og jeg følger min behandling, som jeg plejer, skriver han.

    82-årige Pelé blev indlagt tidligere på ugen, da han blev ramt af en luftvejsinfektion.

    En infektion, der opstod i kølvandet på behandlingen af den tarmkræft, han også lider af.

    Lørdag erklærede lægerne Pelés tilstand for stabil.

  18. Grækenland har haft 'indledende samtaler' med British Museum om omdiskuterede Parthenon-skulpturer

    De 2500 år gamle Parthenon-skulpturer er i øjeblikket udstillet på British Museum i London, men hvis det står til grækerne, skal de tilbage til Athen. (Foto: © Dylan Martinez, Scanpix Denmark)

    I mere end 200 år har Grækenland og British Museum ligget i strid om en samling marmorstatuer, der stammer fra templet Parthenon på Akropolis i Athen.

    Statuerne blev fjernet fra templet af den britiske Lord Elgin omkring år 1800, og i 1816 blev de købt af museet i London, hvor de i dag er udstillet.

    Grækerne kræver, at statuerne bliver leveret tilbage til Athen, og nu har man haft en række "indledende samtaler", som måske kan blive begyndelsen på enden på striden.

    Det skriver The Guardian.

    - Det er sandt, at der er en dialog mellem den græske regering og British Museum, siger Giorgos Gerapetritis fra den græske regering til The Guardian.

    Han fortæller, at der er tale om indledende samtaler, og at han har mødtes med museets formand, George Osborne.

    British Museum er blandt andet i besiddelse af 75 meter af Parthenons originale 160 meter lange frise.

  19. Politiet er rykket ud til stort fyrværkeri i Skejby

    Østjyllands Politi har her til aften modtaget flere end 20 anmeldelser om et "voldsomt fyrværkeri" i Skejby ved Aarhus.

    Det oplyser vagtchef Flemming Lau til DR Nyheder.

    - Det var voldsomt, og vi troede indledningsvis, at det var en ulykke, men det viste sig at være under kontrollerede forhold, siger han.

    Der var tale om en virksomhed, der affyrede fyrværkeri og havde professionelle fyrværkere til det.

    Der forelå en tilladelse på arrangementet, men vagtchefen oplyser, at politiet stadig er på stedet for at undersøge, hvordan forholdene er derude.

    - Når der er så mange, der anmelder det, så er vi nødt til at undersøge, om det er afviklet under ordentlige forhold, siger han.

  20. Rockwool bliver brugt i russisk byggeri i besatte Mariupol

    På en byggeplads i den russisk besatte by Mariupol er der dukket varer op fra den danske virksomhed Rockwool.

    Det viser billeder, som er offentliggjort på Telegram, skriver Berlingske.

    Rockwool, der i modsætning til mange andre danske virksomheder valgte at køre sin russiske forretning videre efter Ruslands invasion af Ukraine, bekræfter billederne over for Berlingske.

    - Vi er blevet bekendt med, at nogle af vores produkter benyttes i et hospital i russisk besatte Mariupol i Ukraine, skriver Rockwools kommunikationschef, Michael Zarin, i et svar til Berlingske.

    - Vi kan bekræfte, at Rockwool ikke har leveret disse produkter direkte (til byggeriet, red.), men at de i stedet er blevet leveret af en tredjepartsdistributør uden vores viden eller samtykke.

    Ifølge Zarin er det "noget nær umuligt for Rockwool at holde styr på, hvem der i sidste ende køber virksomhedens varer" og han kan ikke afvise, at virksomhedens materialer også fremover kan dukke op på byggepladser i de russisk besatte områder.

    Mariupol kom under russisk kontrol i maj efter ugevis af voldsomme kampe og bombardementer, der efterlod store dele af byen i ruiner.

  21. Sydafrikas præsident risikerer en rigsretssag, men har ikke i sinde at træde tilbage

    Den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa, vil fortsætte som leder af regeringspartiet African National Congress (ANC).

    Det oplyser hans talsmand, Vincent Magwenya, ifølge Reuters.

    Der har været spekuleret i, om Ramaphosa ville trække sig fra posten, efter en uafhængig dommerundersøgelse onsdag konkluderede, at han kan have forbrudt sig mod den ed, han har aflagt som præsident.

    Det betyder, at han risikerer en rigsretssag.

    - Præsident Ramaphosa træder ikke tilbage på baggrund af en mangelfuld rapport, siger Magwenya.

    Talsmanden udtaler også, at Ramaphosa har tænkt sig at genopstille som partiformand hos ANC.

  22. Tidligere rigspolitichef Ivar Boye er død

    Rigspolitichef Ivar Boye sammen med Københavns politidirektør, Hanne Bech Hansen, på vej til nytårskur i 1996. (Foto: © JAKOB DALL, Scanpix Danmark)

    Tidligere rigspolitichef Ivar Boye er død, 92 år gammel.

    Det oplyser forhenværende politimester Ole Scharf og forhenværende politimester Herman Langlouis til Ritzau.

    Ivar Boye var øverste chef for politiet gennem 19 år.

    Han tog den juridiske embedseksamen i 1954 og blev efterfølgende ansat i Justitsministeriet.

    I ministeriet, hvor Boye var ministersekretær i fire år, avancerede han og blev afdelingschef, før han i 1980 fik posten som rigspolitichef.

    Her sad han indtil pensioneringen i 1999.

  23. Zelenskyj: Prisloft på russisk olie er 'useriøst'

    Det prisloft på 60 dollar pr. tønde, som EU, G7 og Australien har besluttet at indføre på russisk olie, er "useriøst" og vil ikke afholde Rusland fra at føre krig i Ukraine.

    Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i sin daglige videotale.

    Prisloftet er derimod "ret komfortabelt" for Rusland, siger han.

    - Rusland har allerede forårsaget store tab for alle lande i verden ved med fuldt overlæg at destabilisere energimarkedet.

    Tidligere i dag udtalte Zelenskyjs stabschef, Andrii Yermark, at han ville have prisloftet halveret til 30 dollar pr. tønde.

    En talsmand for den russiske præsident Putin har udtalt, at Rusland ikke kommer til at acceptere prisloftet.

  24. Ukraine giver Rusland skylden for blodige pakker med dyreøjne

    De seneste dage har en række ukrainske ambassader og konsulater i Europa modtaget nogle meget ubehagelige pakker, der blandt andet indeholdte dyreøjne.

    Og den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, har et godt bud på, hvem der kan stå bag.

    - Jeg følger mig fristet til at nævne Rusland med det samme, for først og fremmest må man stille sig selv spørgsmålet: Hvem får noget ud af det?, siger han til BBC.

    Kuleba oplyser, at 17 ukrainske ambassader har modtaget enten brevbomber, falske brevbomber eller pakker med væv fra dyr, så som øjne fra grise og køer.

    - Måske er denne terrorreaktion det russiske svar på den diplomatiske rædsel, vi har skabt for Rusland på den internationale arena, siger han.

    Ukraine har skærpet sikkerheden ved alle landets ambassader efter episoderne.

  25. Otte er anholdt for at stjæle Banksy-værk i Ukraine

    • Banksy-værket var malet direkte på muren af et hus, der var ødelagt at russiske bombardementer. Gruppen lykkedes med at skære maleriet ned, men blev taget på fersk gerning. (Foto: © VALENTYN OGIRENKO, Ritzau Scanpix)
    • Andrii Nebytov, der er chef for politiet i Kyiv, viser maleriet, der nu er i myndighedernes varetægt. (Foto: © VALENTYN OGIRENKO, Ritzau Scanpix)
    • Sådan så maleriet ud, da det stadig han på muren. Banksys værker er tidligere blevet solgt for over 100 millioner kroner på auktion. (Foto: © GENYA SAVILOV, Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Politi i Ukraine har anholdt otte personer, som er mistænkt for at have stjålet et maleri af graffitikunstneren Banksy.

    Værket var opført på muren af et ødelagt hus i Hostomel, der er en forstad til Ukraines hovedstad, Kyiv.

    Politichefen i Kyiv oplyser ifølge Ritzau, at de otte personer, der mistænkes for at have været involveret i tyveriet af det værdifulde graffitimaleri, er mellem 27 og 60 år.

    Gruppen lykkedes med at skære maleriet ned fra muren, før de blev opdaget og anholdt.

    Værket er i god behold og er nu i myndighedernes varetægt, oplyser Kyivs guvernør, Oleksij Kuleba.

    I samme område er der flere andre murmalerier, som menes at være lavet af den verdensberømte Banksy. De er nu under politibeskyttelse, oplyser Kuleba.

  26. Priser på brænde og træpiller rasler ned: 'Nu er der ingen panik i markedet'

    I løbet af efteråret var priserne på brænde og træpiller skyhøje, og mange forhandlere måtte melde alt udsolgt.

    Det skyldtes, at leveringsvanskeligheder fra Sverige og østlande samt stigende energipriser gjorde, at forbrugere hamstrede brænde.

    Men nu er der igen brænde og træpiller på lager, og priserne er faldende, sammenlignet med for tre måneder siden, fortæller tre større forhandlere af brænde og træpiller til TV 2 Lorry.

    - Nu er der ingen panik i markedet, og ikke mangel på noget som helst. Vi har fyldt godt op på lagrene og siger nej til at købe mere ind til høje priser, siger Jesper Guldbrandsen, indehaver af DKbrænde, til TV 2 Lorry.

    For tre måneder siden kostede et tårn brænde hos DKbrænde omkring 7500 kroner. Nu er prisen faldet til omkring 4500 kroner, oplyser han. Det er et prisfald på omkring 40 procent.

  27. Cordsen: Konservatives exit kan være et forsøg på at genrejse partiet

    De Konservatives beslutning om at trække sig fra regeringsforhandlingerne kan være et forsøg på at styrke partiet.

    Det siger DR's politiske korrespondent, Christine Cordsen.

    - Hvis Venstre ender med at gå med i regering - hvad meget tyder på - så får Pape udenfor regeringen muligheden for at gå ind i rollen som oppositionsleder i resterne af blå blok og måske bruge det til at genrejse De Konservative, siger hun.

    Ifølge Christine Cordsen har der i det konservative bagland været stor modstand mod at gå i regering med Socialdemokratiet.

    - Det kom til udtryk, da Søren Pape Poulsen for nylig mødtes med partiets hovedbestyrelse for at evaluere valgnederlaget, og det fremgår også på Facebook, hvor flere konservative profiler roser beslutningen om at trække sig ud af regeringsforhandlingerne.

    Venstre, Moderaterne, De Radikale, SF, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er stadig med i forhandlingerne om at danne en ny regering med Mette Frederiksen i spidsen.

  28. Nye satellitbilleder viser angiveligt russisk militærbase i Mariupol

    Et satellitbillede viser angiveligt en ny russisk militærbase i Mariupol. (Foto: © Maxar Technologies, Ritzau Scanpix)

    Rusland har angiveligt opført en U-formet militærbase i den besatte ukrainske havneby Mariupol.

    Det viser nye satellitbilleder fra amerikanske Maxar Technologies, skriver BBC.

    På taget af bygningen er der malet en rød og hvid stjerne og ordene "Fra den russiske hær til befolkningen i Mariupol".

    Ifølge BBC er den nye militærbase er et tegn på, at Rusland er ved at konsolidere sin militære tilstedeværelse i byen.

    Mariupol kom under russisk kontrol i maj efter ugevis af voldsomme kampe og bombardementer, der efterlod store dele af byen i ruiner.

    Det har ikke været muligt for DR at verificere billederne.

  29. Talsmand for Putin om prisloft på olie: Rusland kommer ikke til at acceptere det her

    Rusland har ikke tænkt sig at acceptere det prisloft, som EU og G7-landene sammen med Australien har aftalt at lave på indkøb af russisk olie.

    Det siger en talsmand for Putins præsidentkontor Kreml ifølge Reuters.

    - Vi kommer ikke til at acceptere det her prisloft, siger talsmand Dmitri Peskov.

    Rusland vil bruge noget tid på at finde ud af, hvordan man vil svare igen på sanktionen, siger han.

    Prisloftet, som er blevet aftalt efter længere tids drøftelser i EU, er på 60 dollar per olietønde.

  30. Pædofilidømt journalist anker fængselsdom

    Den 47-årige tidligere journalist, der den 14. november blev dømt for seksuelle overgreb og blufærdighedskrænkelser af børn, vil frifindes.

    Han har valgt at anke sin dom, en uge efter anklagemyndigheden ankede sagen til skærpelse i Østre Landsret.

    Dermed er der tale om en modanke, skriver Ekstra Bladet, der har talt med den dømte mands forsvarer.

    Den 47-årige er blevet idømt tre år og seks måneders fængsel for forbrydelserne.

    Han skal desuden betale erstatning til en del af sine ofre. De skal hver især have udbetalt et beløb mellem 5.000 kroner og 25.000 kroner.

    Anklagemyndigheden gik efter forvaring.

  31. Sverige udviser PKK-dømt mand til Tyrkiet

    Sverige har udvist en mand, der er dømt for at have forbindelser til den kurdiske, militante og politiske organisation, PKK. Det skriver det statskontrollerede, tyrkiske medie, Anadolu.

    Ifølge nyhedsbureauet blev manden pågrebet, da han ankom til Istanbul i går.

    SVT skriver, at manden kom til Sverige for syv år siden og søgte asyl. Ansøgningen blev afslået for et år siden.

    Sverige forsøger i øjeblikket at blive medlem af Nato. For at støtte kandidaturet kræver Tyrkiet blandt andet, at Sverige udleverer personer med tilknytning til PKK og andre kurdiske grupper.

  32. Irans ambassade i Oslo reagerer på ikonisk statue: Skammeligt

    • Den oprindelige statue 'Fealess Girl' står ved Wall Street i New York. (Arkivfoto). (Foto: © Shannon Stapleton, Scanpix Denmark)
    • Bronzeskulpturen 'Fearless Girl' blev i 2017 første gang opstillet i New York City som et symbol på kvinders rettigheder i forbindelse med kvindernes internationale kampdag. (Arkivfoto). (Foto: © Brendan MCDermid, Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    En replika af den ikoniske New York-statue 'Fearless Girl' er blevet sat foran Irans ambassade i Oslo, hvor den har fået en hijab i venstre hånd, som havde hun taget den af hovedet.

    Og det møder hård kritik fra den iranske ambassade i Norge. Det skriver VG.

    Statuen er lavet som et symbol på kvinders rettigheder og står som kopi i en række byer verden over - herunder Oslo.

    Det er den norske rigmand og kunstsamler Christian Ringnes, der har opkøbt den norske statue og sat den foran ambassaden for at sende et signal om de optøjer, der foregår i Iran.

    Men det er et direkte "skammeligt" træk, mener Irans ambassade i Oslo.

    - Det er en skammelig praksis at misbruge et kunstværk til uhyggelige politiske formål, lyder det.

  33. Kraftigt jordskælv har ramt indonesisk ø kort efter katastrofe

    Et kraftigt jordskælv har lørdag ramt den indonesiske ø Java, som er landets hovedø.

    Der er ikke umidelbart meldinger om ødelæggelser eller kvæstelser, og ifølge myndighederne er der ingen fare for tsunami. Det skriver AP.

    Jordskælvet havde en styrke, der svarer til 5,7 på Richterskalaen, oplyser Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse(USGS), som overvåger jordskælv på verdensplan. Det ramte i 112 kilometers dybde.

    Det er under to uger siden, at et andet jordskælv ramte samme ø, hvor det efterlod 331 mennesker døde og skabte massive ødelæggelser. Dengang var det ligeså kraftigt, men ramte i stedet i ti kilometers dybde.

  34. WHO: 90 procent af verden viser i nogen grad corona-immunitet

    En meget stor del af verdens befolkning har nu opnået en vis grad af immunitet overfor coronavirus. Sådan lyder det fra verdenssundhedsorganisationen, WHO’s, generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

    - WHO anslår, at mindst 90 procent af verdens befolkning nu har en vis grad af immunitet over for SARS-CoVid-2 på grund af tidligere infektion eller vaccination. Vi er meget tættere på at kunne sige, at den akutte trussel er forbi, men vi er der ikke helt endnu, siger Ghebreyesus.

    Udmeldingen fra WHO åbner op for, at verdenssamfundet i højere grad kan begynde at tackle andre store udfordringer, vurderer ekspert.

    - Som verdenssundhedsorganisation kan vi kun have fokus på enkelte store sundhedsudfordringer af gangen, siger Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet.

    - At vi er på vej ud af denne definerede pandemi, åbner mulighed for, at vi kan tage nogle af de andre store sundhedsproblemer i verden op og have fornyet fokus på dem, siger han.

  35. Iransk sikkerhedsråd: 200 mennesker er døde under protester

    Ifølge iranske myndigheder har 200 mennesker mistet livet i de protester, der har fyldt gaderne i store dele af landet siden september.

    - 200 personer har mistet deres liv i de seneste uroligheder, oplyser Irans indenrigsministeriums statslige sikerhedsråd lørdag ifølge Reuters.

    Det statsligt opgjorte dødstal er en del under, hvad menneskerettighedsorganisationer har berettet om. Ifølge eskempelvis den norske organisation Iran Human Rights er mindst 448 mennesker døde i protesterne.

  36. FBI-chef bekymret over TikTok: Mediet er i hænderne på kinesiske myndigheder

    Direktøren for USA's sikkerhedstjeneste FBI, Christopher Wray, er bekymret for sikkerheden ved det sociale medie TikTok.

    Den populære app er "i hænderne på den kinesiske regering", som ikke "deler vores værdier".

    Det sagde sikkerhedschefen fredag, da han holdt et oplæg på universitet Michigan’s Gerald R. Ford School of Public Policy, skriver AP.

    - Det gør det muligt for dem (den kinesiske regering, red.) at manipulere med indhold, og hvis de vil, kan de bruge det til at søge at ændre folks holdninger, siger han.

    Christopher Wray mener også, at Kina kan bruge appens data til "traditionelle spionoperationer".

    - Alt det her er i hænderne på en regering, som ikke deler vores værdier, og som har en mission, der er på kant med USA's interesser - og det burde bekymre os, siger han.

  37. Indbyggere på Hawaii holder vejret: Frygter flydende lava lukker vigtig hovedvej

    • Lavaen strømmer ud af vulkanen Mauna Loa, der strækker sig 4169 meter over Stillehavets overflade. (Foto: © Go Nakamura, Ritzau Scanpix)
    • Udbruddet har fået mange til at strømme til for at komme helt tæt på det særlige fænomen. (Foto: © Go Nakamura, Ritzau Scanpix)
    • Geologer har målt lavasprøjt fra vulkanen, som har været op til 60 meter høje. (Foto: © handout, Ritzau Scanpix)
    • Vulkanen er en del af den kæde af vulkaner, der har formet øerne, som i dag udgør Hawaii. (Foto: © handout, Ritzau Scanpix)
    • Billedet af af lavaen er taget 30. november. Sidste gang, vulkanen var i udbrud, var i marts og april 1984. Her sendte den en strøm af lava i retningen af Hilo, den største by på Hawaiis største ø, blot otte kilometer fra byen. (Foto: © Go Nakamura, Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    Lavaen flyder fortsat fra verdens største aktive vulkan, Mauna Loa, og nu truer den med at lukke en af øens vigtigste motorveje, som får store dele af infrastrukturen til at hænge sammen på Hawaii.

    Lige nu er der lava omkring fire kilometer fra motorvejen, der forbinder øens to sider, og først i næste uge kan geologer se, hvor lavaen er på vej hen.

    Lavaen flyder langsomt og kan hele tiden skifte retning, og derfor holder indbyggerne indtil videre vejret, skriver nyhedsbureauet AP.

    Hvis vejen bliver lukket, kan det betyde omveje langs kysterne på den nordlige og sydlige del af øen, og det betyder flere timers ekstra transport og kan få alvorlige konsekvenser for blandt andet læger og sygeplejersker samt andre med samfundskritiske funktioner.

    Det er første gang i 40 år, at Mauna Loa er i udbrud.

Mere fra dr.dk