Pas på bierne - i dag er det FN's internationale bi-dag
I dag er det biernes dag. FN har udråbt den 20. maj som international bi-dag for at rette fokus på biernes vanskelige kår og deres store betydning for den globale fødevareproduktion.
Således også i Danmark, hvor Danmarks Biavlerforening opfordrer alle danskere til at støtte op om projektet med et bivenligt initiativ.
Inspiration til dette kan man finde i kampagnen Bliv Bivenlig.
Her kan man blandt andet få tip til, hvordan man laver en bivenlig have ved at lade græsplænen blomstre og ikke klippe hækken, før den er afblomstret.
Det er også en god ide at lave bivenlige steder af bunker af sten og kvas eller et decideret bihotel.
