Forleden skød USA en kinesisk luftballon ned fra himlen i amerikansk luftrum, da ballonen var under mistanke for at ville mere end blot sende vejrmeldinger til Kina, som det kinesiske styre ellers hævder, ballonens formål var.
Nu afslører det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, at de havde kendskab til fire andre kinesiske balloner, der fløj henover "kinesiske interessepunkter" i USA, inden den nedskudte ballon blev opdaget.
Det oplyser Pat Ryder, der er talsmand for det amerikanske forsvarsministerium, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Han uddyber dog ikke, hvilke lokationer ballonerne skulle have fløjet henover, eller hvornår det skulle være sket.
Amerikanerne endte som bekendt med at skyde en ballon ned. En handling kineserne har kaldt for en overreaktion, da den ifølge kineserne blev brugt til meteorologiske formål.