Politi fyrede tåregas mod abortdemonstranter i Arizona

Politiet i den amerikanske delstat Arizona valgte at fyre tåregas ind i mængden for at sprede deltagerne i en demonstration ved den lokale regeringsbygning i Phoenix, hvor tusindvis af aborttilhængere og abortmodstandere var samlet efter Højesterets beslutning om at fjerne kvinders forfatningssikrede ret til abort.
Ifølge AP fyrede politiet gaspatroner ind i mængden, da en gruppe abortmodstandere begyndte at banke løs på glasdørene ind til senatsbygningen. Gassen spredte sig også til senatskammeret, så de lokale parlamentsmedlemmer måtte flygte og holde deres møde i et høringslokale i stedet for.
Det republikanske flertal i Arizona havde allerede sat et femten uger langt abortforbud i kraft tilbage i marts, og nu er der udsigt til, at alle aborter bliver forbudt i staten.