Politi: Intet kriminelt blev begået i sag om forsvunden 13-årig
Intet tyder på, at der blev begået noget kriminelt i sagen om den 13-årige pige, der forsvandt fra Amager i København i slutningen af april.
Det oplyser Københavns Politi, der har efterforsket sagen, til Ritzau.
- Den 19-årige mand, som blev anholdt i Belgien, er efterfølgende blevet løsladt og er ikke sigtet for noget strafbart, oplyser politiet ifølge Ritzau.
Den 13-årige pige blev fundet i god behold i Belgien i begyndelsen af maj.
Af hensyn til hendes familie ønsker politiet ikke at gå yderligere i dybden med sagens indhold - heller ikke, hvad den 19-årige blev sigtet for, da han i første omgang blev anholdt i Belgien.