Københavns Politi har tømt et fly for passagerer i Københavns Lufthavn.
Det sker i forbindelse med en trussel mod et fly, skriver politiet på Twitter klokken 22.56.
Indtil videre har de ikke fundet noget mistænkeligt, lydet det.
Til Ekstra Bladet siger vagtchef ved Københavns Politi, at det er småt med informationer på nuværende tidspunkt.
- Vi er i gang med at undersøge et mistænkelig forhold. Mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, oplyser Esben Godiksen, vagtchef ved Københavns Politi.
Lise Agerley Kürstein, der er pressechef i Københavns Lufthavn, bekræfter til Ekstra Bladet, at politiet er i gang med at undersøge et fly.
- Jeg ved, at der er landet et fly fra Warszawa, og at der er en politiforretning i gang. Vi ved ikke, hvad der er. Det kan være en genstand eller person.
Hun siger til Ekstra Bladet, at der ikke er sket personskade under hændelsen.
Tidligere forklarede vagtchef hos politiet Espen Godiksen til B.T., at politiet "er til stede med tilpas styrke".