Politiet holder pressemøde om skyderiet i Field's klokken 20.45
Københavns Politi har netop indkaldt til pressemøde om skyderiet i storcenteret Field's på Amager. Pressemødet finder sted klokken 20.45 på Politigården i København.
På den baggrund må det forventes, at politiet nu har en form for overblik over, hvad der er foregået i forbindelse med skudepisoden
Chefpolitiinspektør Søren Thomassen vil være til stede ved pressemødet og orientere om episoden.
Det er foreløbigt en person anholdt, og DR har fået bekræftet, at der er tre personer, der bliver behandlet på Rigshospitalets Traumecenter.
Det vides ikke, hvor mange mennesker der i alt er blevet såret i forbindelse med skudepisoden.