Der er kun tre uger til vinter-OL i Beijing i Kina.
De Olympiske Lege bliver dog uden danske ministre på lægterne. Det fortæller Jeppe Kofod til DR.
- Vi støtter de danske atleter, men vi har valgt ikke at deltage med støtten i Beijing i Kina.
Debatten om den diplomatiske deltagelse har stået på længe, og presset for et diplomatisk boykot fra partierne på Christiansborg er vokset uge for uge.
En lang række lande heriblandt USA og Storbritannien har allerede besluttet at boykotte legene diplomatisk i protest mod Kina.
Regeringen har indtil nu ikke ønsket at udtale sig om regeringens deltagelse, men nu tager udenrigsministeren altså bladet fra munden.
Ifølge Jeppe Kofod har regeringen dog endnu ikke taget til stilling til, om man også vil blive væk fra VM i fodbold i Qatar.
- En ting af gangen. Tingene skal gøres ud fra en samlet afvejning - også af hvordan man fremmer menneskerettigheder bedst og undgår, at idrætsfolk bliver taget til gidsler i et geopolitisk spil, siger han.