Det er lidt en glidebane, at regeringen vil sløjfe en helligdag.
Det siger lektor og religionsforsker fra Københavns universitet Brian Arly Jacobsen.
- Det vil give mindre kristendom i Danmark, når man fjerner en helligdag, siger Brian Arly Jacobsen.
Han peger på at helligdagsloven er en af de ældste love i Danmark og en man kun sjældent piller ved.
- Man kan jo godt forestille sig, at hvis politikerne åbner for at fjerne helligdage, så kan det blive en glidebane hvor man fjerner dage, når man har større politiske projekter man vi have igennem, siger Brian Arly Jacobsen.
Store bededag har været en del af den danske kalender i næsten 400 år.
Den nye SVM-regering vil fjerne en helligdag - sandsynligvis store bededag - for at give Danmark bedre råd til at øge forsvarsbudgettet. Men det har vakt kritik fra flere sider.