Rundt omkring i Rusland samles sørgende for at mindes den tidligere leder af Wagner-gruppen, Jevgenij Prigozjin.
Det er i dag 40 dage siden, at Prigozjin omkom i et flystyrt.
I den østlige ortodokse tro menes det, at sjælen foretager sin sidste rejse til enten himlen eller helvede på den 40. dag efter døden, skriver The Guardian. Derfor mindes flere i dag Prigozjin og lægger blomster ved mindesmærker.
Wagner-lederens privatjet styrtede ned to måneder, efter hans dramatiske oprør mod Ruslands generaler.
Årsagen til styrtet er endnu ukendt, men vestlige medier, eksperter og kritikere af Rusland siger, at pilen peger mod Kreml.
Det afviser man blankt i Rusland.