På Facebook er efterspørgslen på rengjorte minkredskaber stor. Her bliver bure og redekasser solgt som rå indretning til hjemmet.
- Det er meget større, end jeg havde regnet med. Der er rigtig mange, som synes, det er nogle fede bure, som de kan se, kan bruges mange forskellige steder, fortæller Marie Lauritsen, der sælger for sin far, som var minkavler på Gjøl i Nordjylland.
Hun har allerede solgt omkring 300 rustne redekasser på Facebook i løbet af de seneste måneder.
Det er lovligt for minkavlerne at sælge burene. Men har de først solgt dem, kan de ikke også få kompensation.