Dagtilbud, skoler og det lokale foreningslivs faciliteter landet over risikerer at knække nakken på de stigende energipriser.
Sådan lyder meldingen i et fælles opråb fra Landdistrikternes Fællesråd, DGI, Friskolerne, Højskolerne, Efterskolerne, Danmarks Private Skoler og Daginstitutionernes Landsorganisation.
- Det er problematisk, at frie, private selvejende institutioner, der modtager statslige eller kommunale tilskud, ofte kategoriseres som offentlige institutioner. De er typisk ikke omfattede af de statslige ordninger og puljer, der tildeles private virksomheder/institutioner. Derfor dette opråb fra en samlet civilsamfundsalliance, lyder det i brevet.
Opfordringen i opråbet lydet, at både kultur- og foreningsliv samt private selvejende institutioner på den korte bane bliver en del den afdragsordning for energipriser, som regeringen i øjeblikket arbejder på, hvor privatpersoner skal kune betale af på dele af deres energiregninger på et senere tidspunkt på grund af de eksplosive priser lige nu.
Ordningen skal på sigt også gælde virksomheder og foreningslivet.