Flere hundrede københavnske skraldemænd får nu en bod på 1,2 millioner kroner.
Det oplyser Mike Stirling, som er afdelingssekretær i 3F Kastrup, til Fagbladet 3F.
Bøden kommer, efter at de på fjerde døgn har strejket i store dele af København, Dragør og Tårnby.
Størrelsen på boden er 50 kroner i timen for ufaglærte skraldemænd og 56 kroner for faglærte, skriver fagbladet.
Arbejdsretten har pålagt en større bod på 30 kroner mere i timen. Den gælder fra i dag.
Ifølge fagbladet har skraldemændene torsdag formiddag meddelt, at arbejdsnedlæggelsen fortsætter.
Skraldemændene strejker i protest over deres arbejdstider hos Amager Ressourcecenter.