Skuespillerinde Laverne Cox bliver første transkønnede Barbiedukke

Aqua synger 'I'm a Barbie Girl' i deres 90'er hit, og det kan skuespillerinde Laverne Cox også skriver under på.
"Orange is the New Black"-skuespillerinden er som den første transkønnede blevet en Barbiedukke.
- Jeg håber, at børn af med forskellige kønsidentiteter kan se på denne Barbie og drømme, udtaler skuespillerinden ifølge BBC.
Barbiedukken af Laverne Cox er en del af Barbies "Tribute Collection", som blev lanceret sidste år. Der er blandt andet også lavet en dukke af den britiske dronning Elizabeth i forbindelse med hendes platinjubilæum.
Mattel, firmaet bag Barbie, har de seneste år lanceret en række dukker, der afviger fra deres traditionelle dukker - for eksempel kan de varierer i højden, og så har Mattel tilføjet dukker af kvindelige forbilleder som for eksempel borgerrettighedsaktivisten Rosa Parks.