Lars Gaardhøj (S), der er den nuværende formand for Region Hovedstaden, bliver Socialdemokratiets spidskandidat til den nye Region Østdanmark.
Socialdemokratiet har formandsposten i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, der skal sammenlægges til Region Østdanmark.
Derfor har der været spekulation om, hvem partiet ville vælge som spidskandidat til regional- og kommunalvalget, der bliver afholdt i november.
Men nu står det klart, at det er Lars Gaardhøj.
- Vi står over for en ambitiøs reform af det danske sundhedsvæsen. Det ansvar og den opgave er jeg klar til at stille mig i spidsen for, siger han.
Den kommende Region Østdanmark kommer til at dække hele 2,8 millioner danskere