18 statsadvokater i USA bakker op om delstaten Montanas forbud mod appen TikTok.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Statsadvokaterne, der kommer fra forskellige stater, siger, at "Tik Tok med vilje engagerer sig i en vildledende forretningspraksis, som får enkeltpersoner til at dele følsomme personlige oplysninger, der let kan tilgås af det kinesiske kommunistparti, og fordi TikTok skader børn i Montana".
Guvernøren i Montana, Greg Gianforte, underskrev i maj en lov, der gør appen forbudt i delstaten fra 1. januar 2024.
Guvernøren sagde i den forbindelse, at han vil beskytte borgerne mod overvågning fra det kinesiske kommunistparti. Det fik kritikere til at sige, at forbuddet blandt flere ting er en ulovlig indgriben i ytringsfriheden.
TikTok har gentagne gange afvist, at appen deler data med den kinesiske regering.