Sverige kan nu snart se frem til at blive medlem af Nato. Det står klart, efter at den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, her til aften har meddelt, at han er klar til at ratificere den svenske Nato-ansøgning, som blev sendt afsted for mere end et år siden.

Det er meldingen fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, efter at han i dag har holdt møde med Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, og Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, i den litauiske hovedstad, Vilnius.

Emnet var endnu engang svenskernes ansøgning om Nato-medlemskab, som den tyrkiske regering længe har blokeret for. Tyrkerne havde blandt andet krævet, at svenskerne skulle stramme deres antiterrorlovgivning og forbedre samarbejdet med tyrkerne om at bekæmpe terrorisme, før de ville godkende ansøgningen.

Og det er de nu klar til efter længere tids politisk tovtrækkeri, fortæller generalsekretæren.

- Det er en historisk dag, for vi har en klar meddelelse fra Tyrkiet om, at de vil sikre ratificering i det tyrkiske parlament, siger Jens Stoltenberg og fortsætter:

- Og vi har et løfte fra Sverige om at styrke indsatsen mod terror, siger han og tilføjer, at Nato som en del af aftalen vil udpege en ny anti-terrorkoordinator.

Det kræver enstemmighed blandt de 31 medlemslande, før et nyt land kan blive optaget i forsvarsalliancen. Generalsekretæren kan dog ikke sige noget om, hvornår det tyrkiske parlament rent faktisk vil stemme om den svenske ansøgning og derved ratificere den.

Men det vil ske "så snart som muligt", understreger han, og det glæder den svenske statsminister, Ulf Kristersson.

- Det er en god dag for Sverige, vi tager et meget stort skridt i retning af Nato-medlemskab, siger han.

Håbede på løsning

Meldingen kommer aftenen inden, at lederne af de 31 Nato-lande mødes til topmøde i den litauiske hovedstad.

Usikkerheden om Sveriges medlemskab har længe skabt stor debat og frustration blandt mange af medlemslandene, og fra dansk side var forhåbningen da også, at der kunne findes en løsning senest på topmødet. Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) vil det nemlig "styrke alle allieredes sikkerhed" med både Sverige og Finland i den nordatlantiske forsvarsalliance.

Sverige sendte sin ansøgning afsted i maj sidste år i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, og det skete samtidig med, at Finland sendte sin ansøgning afsted. Men hvor finnerne blev optaget i begyndelsen af april i år, måtte svenskerne vente.

Det skete, selvom generalsekretær Jens Stoltenberg ved flere lejligheder var ude at understrege, at svenskerne havde opfyldt alle de krav, som tyrkerne havde stillet for at sige god for dem.

Men tyrkerne blev ved med at blokere. Og tidligere i dag lød det så noget overraskende fra den tyrkiske præsident, at EU blev nødt til at åbne for tyrkisk EU-medlemskab, hvis det tyrkiske parlament skulle godkende Sveriges ansøgning om at blive medlem af Nato. Tyrkiets forhandlinger om EU-medlemskab gik reelt i stå i 2018 i kølvandet på en række demokratiske tilbageslag i landet.

Her til aften mødtes EU's rådsformand, Charles Michel, med den tyrkiske præsident, og han tweetede efterfølgende, at EU og Tyrkiet bør styrke og "tilføre ny energi" til deres samarbejde. Og den tyrkiske og den svenske regering er her til aften blandt andet blevet enig om at styrke deres økonomiske og handelsmæssige samarbejde.

- Sverige vil også aktivt støtte forsøg på at genoplive Tyrkiets EU-optagelsesproces - herunder at modernisere EU og Tyrkiets toldunion samt visumliberalisering, siger generalsekretæren og understreger, at den del ikke har noget med Nato at gøre.

Udover Tyrkiet mangler Ungarn også at ratificere aftalen. Men den ungarske regering har ved flere lejligheder understreget, at den ikke vil være den sidste, der gør det.

- Og nu har Tyrkiet gjort det klart, at de vil ratificere. Så jeg tror, at det problem vil blive løst, siger Jens Stoltenberg.

Dagens melding møder glæde hos den amerikanske præsident, Joe Biden, som også deltager i topmødet i Vilnius. Han udtaler i en pressemeddelelse, at han nu er klar til at arbejde sammen med den tyrkiske præsident om at styrke "forsvar og afskrækkelse i det euroatlantiske område."