
Det er ikke længere muligt at se et standup-show med den engelske komiker og skuespiller Russell Brand på streamingtjenesten Paramount+.
Det skriver mediet Deadline.
Det sker, efter at komikeren har fået en række voldtægtsanklager mod sig.
Både BBC og Channel 4 har fjernet programmer med Russell Brand fra deres platforme.
I mandags modtog Londons politi en anmeldelse fra en kvinde om et seksuelt overgreb.
Det kom i kølvandet på en undersøgelse, som de britiske aviser Sunday Times og The Times samt tv-stationen Channel 4, har lavet. Her står fire kvinder frem og fortæller, at de blev udsat for seksuelle overgreb på forskellige tidspunkter mellem 2006 og 2013.