Syddansk Universitet (SDU) har i øjeblikket et strømudfald, der påvirker IT og netværk på universitet. Det skriver SDU i en mail til de studerende, som DR er i besiddelse af.
Nedbruddet skyldes fysiske forhold lokalt på SDU på Campusvej i Odense. Der er lige nu ikke noget, der tyder på, at der er tale om et cyberangreb, lyder det i mailen.
Studerende og lærere kan tilgå mails med videre, hvis de bruger deres eget netvæk eller arbejder hjemmefra.
Hvornår problemet forventes løst, melder universitet ikke noget om.