Kontakttallet falder fra 1,1 til 1,0. Dermed er epidemien i Danmark stabil.
Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.
- Dagens kontakttal er beregnet til 1. Det vil sige, at epidemien i Danmark er stabil, skriver Heunicke.
Han understreger dog, at påskens tal ikke er med i denne tirsdags beregning af kontakttallet.
- Hvis der har været øget aktivitet i forbindelse med påskedagene, indgår dette dog endnu ikke i beregningen. Men: Det er stadig et godt udgangspunkt for dagens genåbninger, skriver ministeren.