Svensk politi får fra i morgen adgang til at kunne telefonaflytte personer, der ikke er under konkret mistanke om at have begået kriminalitet, men som antages at være på vej til at gøre det.
Det skriver det svenske nyhedsbureau TT ifølge Ritzau.
- Det giver os mulighed for at komme ind på et tidligere stadie af kriminalitetskæden, planlægningsfasen. Så får vi mulighed for at forebygge alvorlige forbrydelser, som for eksempel drab, siger Charlotte Höglund, chef for efterretninger i Sveriges rigspoliti.
Aflytning har indtil nu været forbeholdt landets sikkerhedspoliti, der svarer til Politiets Efterretningstjeneste herhjemme.
Udmeldingen kommer, efter at bandekonflikter i Sverige i den seneste tid er spidset til med et stigende drab, skudepisoder og eksplosioner.
Med nattens skudepisode har der indtil videre været 260 skyderier i Sverige i år. Her er alt, hvad du skal vide om den raserende bandekonflikt.