Sverige og Finland vil købe våben sammen
Sverige og Finland er det store samtaleemne i disse dage. På dagen, hvor de to lande har indgivet deres ansøgning til at blive en del af Nato, oplyser de også, at de planlægger at købe skydevåben og antitank-våben sammen.
Som en del af dette er Finland gået med at købe antitank-våben fra den svenske våbenfabrik Saab Dynamics. Det skriver Reuters.
Den finske forsvarsminister, Antti Kaikkonen, siger, at de to lande forbereder sig på at købe mindre skydevåben sammen.
Torsdag skal Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, og Finlands præsident, Sauli Niinistö, besøge USA's præsident, Joe Biden, i Det Hvide Hus for blandt andet at diskutere ansøgningerne til Nato.