Sveriges Riksbanken hæver sin ledende rente med 0,25 procentpoint, så den nu ligger på fire procent.
Det skriver Riksbanken i en pressemeddelelse.
Det sker udfra et ønske om at få inflationen ned i Sverige, så den "inden for rimelig tid" kommer ned på målet på to procent.
Højere renter kan give svensk økonomi yderligere modvind, fordi de svenske forbrugere får færre penge mellem hænderne.
Sverige har i en længere periode haft en højere inflation og dermed højere prisstigninger end Danmark.
Dertil kommer, at den svenske krone står svagere end den danske krone og euroen.
- Den svækkede svenske krone er en stor bekymring for Riksbanken, fordi det øger priserne på de varer, som svenskerne importerer, skriver Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar til Ritzau.