Kampene i Syrien har i løbet af den seneste halvanden uge betydet, at 280.000 mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem.
Det oplyser FN's Fødevareprogram (WFP).
Tallet rummer ikke mennesker, der i den seneste tid er flygtet til Syrien fra nabolandet Libanon, hvor konflikten mellem Hizbollah og Israel har sendt mange på flugt.
Kampene mellem oprørerne og regeringsstyrker under præsident Bashar al-Assad er det, der har fået mange til at forlade deres hjem.
- Hvis situationen fortsætter med at udvikle sig i det nuværende tempo, forventer vi, at der samlet vil være omkring 1,5 millioner fordrevne, som vil have brug for vores støtte, siger Samer AbdeJaber, der står i spidsen for koordinering af beredskab hos WFP.