Syv mennesker har mandag lokal tid mistet livet i et masseskyderi i byen Half Moon Bay i den amerikanske stat Californien. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Skyderiet mandag kommer blot to dage efter, at 11 mennesker mistede livet i byen Monterey Park.
Half Moon Bay ligger cirka 50 kilometer syd for San Francisco.
Skyderiet foregik på to forskellige lokationer. Ifølge den lokale sherif skete skyderierne på to gartnerier.
Politiet har anholdt en 67-årig mand som mistænkt i sagen. Ifølge det lokale politi arbejder den mistænkte på én af de to lokationer, hvor skyderiet fandt sted.
