Taiwans præsident, Tsai Ing-Wen, er ifølge Ritzau trådt tilbage som formand for sit regerende Demokratiske Fremskridtsparti. Det sker, efter at partiet har lidt nederlag ved en række lokalvalg i landet.
- Resultatet levede ikke op til vores forventninger. Vi accepterer ydmygt resultaterne og accepterer det taiwanske folks beslutning, siger hun.
Præsident Tsai havde ellers forsøgt at få valgkampen til at handle om, hvordan et demokratisk Taiwan forsvarer sig mod et aggressivt Kina.
Ved lørdagens valg blev der fordelt borgmesterposter samt pladserne i 21 storby- og regionalråd. Og de har udpeget 11.000 personer til byråd og offentlige embeder.
Af dem ser oppositionspartiet KMT ud til at have vundet 13 af de store byer og regioner., heriblandt hovedstaden Taipei.