Taliban-minister og hans følge er på vej til Norge

Et fly fyldt med Taliban-folk fra Afghanistan er på vej mod Norge.
Blandt de rejsende er udenrigsminister Amir Khan Muttaqi, og med sig har han 10-12 personer, skriver NRK.
I Norge skal de mødes med en række vestlige repræsentanter for at tale menneskerettigheder og nødhjælp.
Delegationen er inviteret af de norske udenrigsministerium, der dog har understreget, at der ikke er tale om en legitimering eller anerkendelse af Talibans regering.
Med i flyet er også Anas Haqqani, der indtil for nylig var sortlistet af USA for terrorvirksomhed. I dag er hans navn strøget fra listen, og han er med i Talibans politiske ledelse. Han er også bror til en af verdens mest eftersøgte terrorister, Sirajuddin Haqqani.