Taliban vil sende piger i skole igen, men 'vi holder uartige kvinder derhjemme', siger bevægelsen
Lige siden Taliban overtog magten i Afghanistan, har et af deres helt store løfter været, at de afghanske piger kan komme i skole – men indtil videre har det været varm luft.
Nu åbner den fungerende indenrigsminister Sirajuddin Haqqani op for, at pigerne kan vende tilbage på skolebænken - men kun de af dem, der ikke har ytret sig kritisk overfor Talebanstyret. Det fortæller han i et interview med CNN.
-Vi holder uartige kvinder derhjemme, fortæller han blandt andet i interviewet.
Han uddyber efterfølgende, at ”uartige kvinder” refererer til dem, der bliver tvunget til at ytre sig kritisk af ”andre parter”.