Afsnittet 'The One With The Reunion' skulle oprindeligt have været optaget i august sidste år, men blev udskudt på grund af coronapandemien. Og den fortsattte pandemi betød da også, at størstedelen af indspilningerne fandt sted udendørs.
Om Matthew Perry, Jennifer Aniston, Courteney Cox, Lisa Kudrow, Matt LeBlanc og David Schwimmer vender tilbage til rollerne som Chandler, Rachel, Monica, Phoebe, Joey og Ross i det nye afsnit står ikke fuldstændig klart. Svaret må vi formodentlig vente på, indtil afsnittet får premiere på HBO Max på et endnu ukendt tidspunkt.
I dag kl. 09:40Nynne Hein Møller
Englænderne trodsede kulden og hældte udendørs pints ned i stor stil
Det var nemlig i går, den 12. april, at endnu et skridt blev taget i den engelske genåbningsplan, som blandt andet tillod pubs og restauranter at åbne.
Især i bydelen Soho, som ligger centralt i London, var gaderne proppede.
Nordjysk sogn lukker skoler: Gymnasieelever smittet efter at have mødtes i påsken
I Kollerup-Fjerritslev Sogn, som ligger i Jammerbugt Kommune, har blandt andet et incidenstal på over 585 betydet, at skoler og undervisningsinstitutioner automatisk må lukke fra i dag.
I området er der fundet 22 nye smittede den seneste uge.
På Fjerritslev Gymnasium er flere elever blevet konstateret smittede den seneste tid, fortæller rektor Mikkjal Helmsdal.
- En del af eleverne kommer fra college, hvor 10 elever fandt sammen skærtorsdag. En af dem var smittede, så der opstod et smitteudbrud, hvor alle blev konstateret smittet bagefter.
Alle var gået i isolation, inden de blev konstateret smittede.
Desuden er yderligere 10-12 elever blevet smittet i påsken i andre sammenhænge.
I dag kl. 09:03Nynne Hein Møller
Seks personer tiltalt for svindel for mere end 1,1 milliarder kroner i udbyttesagen
Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod tre amerikanere og tre briter for svindel for mere end 1,1 milliard kroner i udbyttesagen. Svindlen skal være sket via den tyske bank North Channel Bank i Mainz.
Det oplyser Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik) - også kendt som Bagmandspolitiet - i en pressemeddelelse.
Hundredvis af fiktive aktiehandler mellem 27 amerikanske såkaldte enkeltmandspensionsplaner, ni selskaber og mellemhandlere gik i perioden marts 2014 og august 2015 via den tyske bank, lyder anklagen.
Svindlen med udbytteskat blev opdaget i 2015, og i alt mistede statskassen 12,7 milliarder kroner.
I dag kl. 08:55Nynne Hein Møller
Canada ramt af det største smitteudbrud af brasilianskcoronavariant uden for Brasilien
Det største udbrud af den brasilianske coronavariant, P1, uden for Brasilien har ramt Canada.
Det oplyser myndigheder i provinsen British Colombia, der ligger i det vestlige Canada, ifølge The Independent.
Mindst en fjerdedel af de smittede har forbindelse til skisportsstedet Whistler Blackcomb, der derfor blev lukket ned den 29. marts.
Mindst 84 af de smittede har ikke rejst uden for Canada.
Det står derfor ikke klart, hvordan den brasilianske variant har resulteret i så sort et smitteudbrud, lyder det fra myndighederne.
Stor vaccine-dag i går: Trafik, parkering, logistik og it gav små bump på vejen
I går udførte de danske regioner et stort forsøg med at vaccinere omkring 100.000 mennesker på en dag.
Et forsøg, der skulle give erfaringer i forhold til, hvordan det bliver, når vi på et tidspunkt forhåbentlig kan vaccinere så mange hver eneste dag.
Og overordnet set gik det godt, lyder det fra regionerne.
- Der er nogle steder, hvor vi skal samle op, primært i forhold til problemer med til- og frakørselsforhold, parkering, logistik i centrene og nogle mindre it-mæssige udfald lokalt, siger Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner, til Ritzau.
Derudover opstod der flere steder kø og ventetid, fordi mange mødte op for tidligt.
I dag kl. 08:18Nynne Hein Møller
Busselskab udvider med 25 nye ruter og fem nye byer i Danmark
Om kort tid kan du vælge 25 nye ruter og fem nye byer, hvis du skal på tur med Kombardo Expressen.
Molslinjens busselskab har sat nye byer på kortet i form af Slagelse, Vejle, Fredericia, Kolding og Esbjerg. Det oplyser Molslinjen i en pressemeddelelse.
Indtil videre har en færgetur været inkluderet, hvis man rejste med Kombardo Expressen, men med de nye ruter, behøver man altså ikke længere en tur til søs.
De nye ruter kan benyttes fra den 23. april.
I dag kl. 08:01Nynne Hein Møller
Fra i dag skal du ikke længere bestille tid, når du skal i Ikea
Sådan har kravet ellers lydt, siden de store butikker i detailhandlen åbnede i sidste måned.
Men fra i dag er der ikke længere krav om tidsbestilling eller køsystem for butikker over 10.000 kvadratmeter. Det oplyser Erhvervsministeriet.
Regeringen vedtog i sidste uge, at man ville lempe og forsimple arealkravene til detailhandlen. Det skete efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
I dag kl. 07:40Emil Eller
Rejsebranchen vil have åbnet for rejser 15. maj
De danske rejsebureauer vil have politikerne til at sætte en dato på, hvornår man igen kan rejse.
Og branchen har selv en specifik dato i tankerne:
- Vi ser gerne, at politikerne kommer ud og siger, at der kommer en åbning fra rejser midt i maj - gerne den 15. maj - så alle som udgangspunkt må rejse ud, hvis de er vaccinerede eller testede, siger Lars Thykier, administrende direktør for brancheforeningen Danmarks Rejsebureau Forening.
Han mener, at man skal starte med at åbne for rejser inden for EU samt rejser til lande med styr på smitten - eksempelvis USA.
Folketingets partier forhandler om rejserestriktioner senere i dag.
I dag kommer årets første danske jordbær i supermarkederne
Det er blevet forår, og selvom det ikke har været prangende solskin den seneste tid, er årets første danske jordbær nu klar i enkelte supermarkeder.
For fra i dag er det muligt at købe danske jordbær i 10 forskellige Irma'er på Sjælland, skriver Coop i en pressemeddelelse. Jordbærene bliver også solgt i en enkelt SuperBrugen i Skælskør.
Årets første jordbær er fra gartneriet Hunsballe Grønt ved Skælskør og dyrkes i et væksthus, der er specielt lavet til jordbær.
Prisen bliver i første omgang 36 kroner for en bakke med 250 gram - en kilopris på 144 kroner.
Coop forventer at sælge danske jordbær i alle sine supermarkeder om 14 dage.
I dag kl. 07:23Nynne Hein Møller
Britisk variant ikke så farlig som først frygtet, fastslår nyt studie
Den britiske variant af coronavirus, B117, er måske nok mere smitsom, men den er som sådan ikke mere farlig end andre coronavarianter.
Det viser en ny undersøgelse, som er offentliggjort i det medicinske tidsskrift The Lancet ifølge Reuters.
Undersøgelsen er baseret på en analyse af 496 coronapatienter, der var indlagt på britiske hospitaler i november og december sidste år. Resultaterne blev sammenlignet med patienter, der havde andre varianter.
Og forskerne fandt ingen forskel i risikoen for svær sygdom, død eller andre kliniske resultater hos patienterne med B117 og andre varianter.
Siden B117 blev opdaget i Kent i England i september sidste år, er den blevet den mest dominerende variant i USA, Tyskland og Danmark.
I dag kl. 06:57Nynne Hein Møller
Venstre vil presse regeringen for tidligere genåbning af blandt andet restauranter
Står det til Venstre skal vi ikke vente så længe, før det igen er muligt at gå på restaurant, til Superliga-fodbold eller til fitness.
Derfor har partiet en række krav med, når de i denne uge mødes med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og de andre partier for at diskutere genåbningen. Det skriver tv2.dk.
Helt konkret har Venstre fem krav med til forhandlingerne. De lyder således:
- Lemp forsamlingsforbuddet
- Børn og unge skal mere tilbage i skole
- Åbn for fitness og indendørs idræt
- Åbn restauranterne både uden- og indendørs med rimelige afstandskrav og gerne uden coropas
- Få Superligaordningen i gang – det vil sige tilskuere på stadion
I dag kl. 06:36Nynne Hein Møller
En million er døde med coronavirus i Europa
Europa passerede i går en trist milepæl, da der blev registreret mere end en million dødsfald blandt coronasmittede siden pandemiens begyndelse i starten af 2020.
Det viser tal fra officielle myndigheder i alle Europas lande ifølge Ritzau.
Helt præcist 1.000.288 coronasmittede har mistet livet i Europa.
Coronavirusset har spredt sig til 136 millioner mennesker verden over, siden det blev opdaget for første gang i Kina i slutningen af 2019. Af dem har 2,94 millioner mistet livet.
Ifølge WHO's generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, har vi på globalt plan set syv uger med et stigende antal smittede og fire uger med et stigende antal døde.
I dag kl. 06:24Simon Brix
Tirsdag giver mest sol og kun enkelte byger
En cumulonimbus-sky over København i går. Dem kan vi også få besøg af i dag, og det kan give hagl. (Foto: Finn Lange)
I morgentimerne er temperaturen 2-3 grader, og det er tørt og skyfrit.
Sådan fortsætter dagen for langt de fleste, dog vil der være en stribe byger, der passerer de centrale og sydlige egne. De kan have hagl i sig.
Temperaturen stiger til mellem 5 og 9 grader, og vinder holder et niveau mellem let til frisk fra vestlig retning. Langs kysterne kan der være hård vind.
I nat falder temperaturen til mellem -3 og 3 graders varme. Derfor risiko for glatte veje onsdag morgen.
En person er blevet dræbt i et skyderi på en high school i Knoxville i den amerikanske delstat Tennessee.
Det oplyser politiet i en erklæring, som er blevet lagt på Twitter.
Politiet blev tilkaldt klokken 15.15 lokal i dag til skolen, der hedder Austin-East Magnet High School.
- Da der blev rettet henvendelse til gerningsmanden, blev der åbnet ild. En betjent blev ramt en enkelt gang og er blevet fragtet til behandling. Skaderne menes ikke at være livstruende. En mand blev erklæret død på stedet, mens en anden mand er blevet tilbageholdt og skal nu afhøres, skriver politiet og tilføjer, at der ikke er oplysninger om andre tilskadekomne.
Der bliver mandag aften lokal tid indført et udgangsforbud i Minneapolis.
Det sker for at dæmme op for de uroligheder, der er opstået, efter at en ung, sort mand søndag døde efter at være blevet skudt af en politibetjent i byen.
Det fortæller borgmesteren i Minneapolis, Jacob Frey, her til aften dansk tid.
Stormagter til Rusland: Stop provokationer af Ukraine
G7-landene vil have Rusland til at stoppe landets "provokationer" over for Ukraine.
Det meddeler stormagternes udenrigsministre i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters, skriver Ritzau.
- Vi opfordrer Rusland til at stoppe med sine provokationer og øjeblikkeligt nedtrappe spændingerne, som det kræves i henhold til internationale forpligtelser, lyder det i udtalelsen.
Udmeldingen kommer, efter at Rusland har styrket sin militære tilstedeværelse ved grænsen til Ukraine.
G7 består af Canada, Frankrig, Italien, Japan, Storbritannien, Tyskland og USA.
I går kl. 22:13Frederik Hagemann-Nielsen
Næsten 20.000 er blevet vaccineret i Region Sjælland i dag
Der er i dag - som led i den store vaccinationsdag - blevet vaccineret næsten 20.000 borgere i Region Sjælland.
Det skriver regionen i en pressemeddelelse.
Helt præcist er det 19.640 sjællændere, der har fået et stik fordelt ud på 21 vaccinationscentre.
- Vi har i det hele taget fået en meget positiv respons fra borgerne, som var glade, lettede og taknemmelige over at blive vaccineret, fortæller Søren Wistisen Rasmussen, lægefaglig enhedschef i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland.
Samlet set har det været den nationale ambition, at 100.000 skulle vaccineres i dag. Det er endnu uvist, om det mål er nået.
I går kl. 21:51Frederik Hagemann-Nielsen
Smitte lukker skoler i sogne i Nordjylland og Midtjylland
Smittetallene er nu så høje i to sogne i Herning og Nordjylland, at man er nødt til at lukke for skolerne fra i morgen.
TV Midtvest skriver, at Midtjyllands Kristne Friskole og Talentklasserne på Sønderagerskolen, som ligger i Hedeager Sogn, lukker. Incidenstallet for Hedeager Sogn er lige nu på 963.
I Nordjylland er det Kollerup-Fjerritslev Sogn, som ligger i Jammerbugt Kommune, der er ramt med et incidenstal på 585.
Ifølge TV2 Nord rammer nedlkuningen Fjerritslev Skole, Fjerritslev Gymnasium og SOSU Nords afdeling i Fjerritslev.
Et flertal i Folketinget blev i marts enige om en aftale, som giver mulighed for at lave lokale nedlukninger. Det er både på kommunalt niveau og helt nede på sogneniveau.
I går kl. 21:11Charlotte Persøe
'Små sorte orme' i mundbind er ufarlige, syntetiske fibre
Lægemiddelstyrelsen er blevet gjort opmærksom på videoer og billeder på sociale medier, som angiveligt viser mundbind og podepinde med 'små sorte orme'.
Det har fået styrelsen til at gennemgå alt materialet samt rådføre sig med eksterne eksperter.
– Pilen peger på et andet fænomen: syntetiske fibre, som tilsyneladende bevæger sig, når de optager fugt fra damp eller ånde. Det er ufarligt, skriver styrelsen på Twitter.
I går kl. 20:53Frederik Hagemann-Nielsen
Danske biografer slår dørene op med to velkendte film
Der bliver velkendte film på plakaterne, når de danske biografer får lov til at slå dørene op 6. maj.
Biografgængere kan købe billet til Anders Thomas Jensens "Retfærdighedens ryttere" og Søren Kragh-Jacobsens "Lille sommerfugl", som begge allerede tidligere været vist, inden biograferne lukkede i slutningen af 2020.
Blandt udenlandske film finder man blandt andet monsterfilmen "Godzilla vs. Kong" og den seks gange oscarnominerede "Sound of Metal", skriver Politiken.
I går kl. 20:38Mathias Hauge Jacobsen
Imponerende Clara Tauson videre i Charleston
Det danske tennistalent Clara Tauson er klar til anden runde ved WTA-turneringen Charleston 2 i USA efter sejr over Liudmila Samsonova fra Rusland.
Tauson var i kontrol fra opgørets begyndelse og vandt første sæt 6-3, men i andet kom problemerne.
Ved stillingen 2-2 vrikkede danskeren om på den ene ankel og måtte til behandling med både ankel og knæ.
Godt tapet op var Tauson dog stadig bevægelig og kunne på imponerende vis bringe sig i front med 3-2, inden sættet også blev vundet med cifrene 6-3.
I næste runde møder Clara Tauson vinderen af opgøret mellem Ajla Tomljanovic fra Australien og Renata Zarazua fra Mexico.
I går kl. 19:45Charlotte Persøe
Nye tal om coronasmitte:Nu kan du se tallene for dit eget sogn
For første gang er det nu blevet muligt at se smittetal på sogneniveau. De vil fremgå af tal fra Statens Serum Institut, som fremover offentliggør dem hver dag.
Her vil det være muligt at se tallene for ens eget lokalområde.
For eksempel kan man se tallene for Vanløse eller Risskov, hvor det tidligere kun var muligt at se dem for hele København eller hele Aarhus.
Fra i dag skal kommunerne således midlertidigt lukke skoler og fritidstilbud i et sogn, hvis incidenstallet overstiger 400 over en periode på syv dage. Der skal samtidig være flere end 20 smittede i perioden, og positivprocenten i området skal være over 2.
Dette blev indført i den langsigtede genåbningsaftale, som blev præsenteret den 22. marts.
I går kl. 19:26Frederik Hagemann-Nielsen
Betjent i USA skød mand ved et uheld: Ville have brugt sin strømpistol
En politibetjent kom ved et uheld til at bruge sin pistol i stedet for sin strømpistol, da den 20-årige sorte mand Daunte Wright i går mistede livet i Minneapolis-forstaden Brooklyn Center.
Det oplyser politichef Tim Gannon ifølge nyhedsbureauet AP.
Daunte Wright blev skudt efter at være blevet stoppet i sin bil for brud på færdselsreglerne tidligt søndag eftermiddag.
Du kan læse meget mere om sagen, der har forårsaget uroligheder på gaden her, lige her.
I går kl. 19:11Charlotte Persøe
Prins Philips begravelse flytter skotsk topopgør
Et af fodboldens største rivalopgør er blevet rykket et døgn på grund af prins Philips begravelse i Storbritannien.
Glasgow-rivalerne Rangers FC og Celtic skulle være tørnet sammen på lørdag i fjerde runde af den skotske pokalturnering Scottish Cup.
Men nu mødes de i stedet søndag klokken 16 dansk tid, oplyser Rangers i et opslag på Twitter.
Også i Premier League flyttes lørdagens opgør mellem Wolverhampton og Sheffield United fra klokken 16 til klokken 21.15 dansk tid.
Prins Philip begraves lørdag ved en ceremonien i St. George's Kapel på det kongelige slot Windsor.
De to britiske prinser prins Harry og prins William udtaler sig nu for første gang, siden deres bedstefar prins Philip døde i fredags, 99 år gammel.
36-årige prins Harry husker sin farfar som en kærlig og humoristisk mand.
- Han var min farfar. En grillmester, der var legendarisk til at fyre jokes af og var flabet helt indtil det sidste.
- Farfar, tak for din tjeneste, for din dedikation til farmor og for altid at være dig selv, lyder det i en udtalelse fra prins Harry.
Hans storebror, 38-årige prins William, kommer med denne hyldest:
- Min farfar var en ekstraordinær mand og en del af en ekstraordinær generation. Catherine og jeg vil fortsætte med at gøre, hvad han ville have ønsket, og støtte dronningen i de kommende år.
- Jeg kommer til at savne min farfar, men jeg ved også, at han ville have, at vi fortsætter med vores arbejde, siger prins William.
I går kl. 18:06Frederik Hagemann-Nielsen
Amerikansk mand ville bombe datacenter og 'slukke for 70 procent af internettet'
Amerikansk politi har anholdt en 28-årig mand, som planlagde at bombe et datacenter.
Den 28-årige mand havde en teori om, at ved at bombe centret i delstaten Virginia ville han 'slukke for 70 procent af internettet'.
Centret tilhører Amazon Web Services, som hører under internetbutikken Amazon.
Ifølge BBC spiller Amazon Web Services en vigtig rolle i det moderne internet og 'hoster' mange domæner, som er en livsnerve for hjemmesider.
Manden blev anholdt, efter han modtog en bombeanordning, der dog var en attrap, fra en undercover FBI-agent.
Den anholdte kom i politiets søgelys efter en række mistænkelige opslag på sociale medier.
I går kl. 17:38Mathias Hauge Jacobsen
Dansk Atletik bryder med direktør
Torben Dan Pedersen har fratrådt sin stilling som direktør for Dansk Atletik. Det sker efter gensidig aftale, meddeler forbundet på sin hjemmeside.
Beslutningen kommer et år efter, at Torben Dan Pedersen tiltrådte som konstitueret direktør, da forgængeren Jakob Larsen blev ansat i World Athletics.
Dansk Atletiks formandskab bestående af formand Karsten Munkvad og næstformand Bent Jensen meddeler, at man nu ønsker at gå en anden vej.
- Bestyrelsen i Dansk Atletik anerkender direktør Torben Dan Pedersens store indsats gennem det seneste halvandet år – ikke mindst under de svære vilkår, som covid-19-nedlukningen har medført for idrætten.
- Bestyrelsen har dog valgt, at der nu er behov for en anden profil til at stå i spidsen for forbundets drift. På den baggrund har parterne gensidigt besluttet at afslutte samarbejdet, siger de til Dansk Atletiks hjemmeside.
I går kl. 17:18Charlotte Persøe
Fra i morgen kan du igen shoppe i butikker i de små indkøbscentre
I morgen bliver det igen muligt at handle i butikkerne i nogle af landets mindste indkøbscentre. Her får centre på under 15.000 kvadratmeter nemlig lov til at genåbne.
Og det glæder de sig meget til, fortæller Christian Schreiber, der er centermanager for Hvidovre C og Nørrebro Bycenter til Ritzau.
Landets indkøbscentre blev lukket ned i december sidste år. Herefter var det kun fødevarebutikker og apoteker, der kunne holde åbent i centrene.
Fra i næste uge får de store indkøbscentre også lov til at åbne. Det sker fra den 21.4.
Samtidig bliver der blandt andet mulighed for at gå ud at spise - dog kun udendørs.
Brostrøm: Vaccinationstempoet i Danmark er rigtig højt
Det går lige nu rigtig stærkt med at vaccinere folk mod coronavirus.
Det mener Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen.
- Tempoet i vaccinationsindsatsen i Danmark er rigtig højt, og det er takket være en rigtig flot indsats i regionerne og kommunerne. De har fået sat vaccinationen på skinner og får brugt vaccinerne, lige så hurtigt, som de får dem, siger han i en pressemeddelelse.
7 ud af 10 i alderen 80-84 år har fået deres første stik i løbet af de sidste to uger, oplyser styrelsen.
I går kl. 16:25Charlotte Persøe
Smittestop-app hentet 2,2 millioner gange
Siden smittestop–appen blev lanceret i sommer, er den blevet hentet over 2,2 millioner gange.
Ialt har 62.311 personer meldt sig smittede i appen og dermed givet besked til andre, som de har været i nærheden af.
Det skriver Sundhedsministeriet på Twitter.
I går kl. 16:00Frederik Hagemann-Nielsen
Mette Frederiksen afviser køb af russisk coronavaccine
Danmark har ingen planer om at bestille leverancer af Sputnik 5-vaccinen fra Rusland.
Det siger statsminister Mette Frederiksen (S).
- Vi skal kun bruge vacciner i Danmark, der er godkendte af EMA. Det er den russiske vaccine ikke. Hvorfor købe en vaccine, der ikke er godkendt, når vi i Danmark har købt rigtig mange, siger Mette Frederiksen.
Både Tyskland og Østrig, som Danmark har lænet sig meget op ad i vaccineforløbet, forhandler lige nu med Rusland om forhåndsindkøb af vaccinen.
I går kl. 15:47Charlotte Persøe
Prins William er klar til at give dronningen støtte efter prins Philips død
Den britiske prins William er klar til at støtte dronning Elizabeth i de kommende år, efter at hun har mistet sin mand, 99-årige prins Philip.
Det siger prins William, efter at hans farfar, prins Philip, døde i fredags, skriver Reuters.
Det er første gang, at prins William udtaler sig offentligt.
- Min farfar var en ekstraordinær mand og en del af en ekstraordinær generation. Catherine og jeg vil fortsætte med at gøre, hvad han ville have ønsket, og støtte dronningen i de kommende år, siger prins William.
Prins William er søn af prins Charles, der er dronning Elizabeth og prins Philips ældste barn. William er gift med hertuginde Catherine, der også er kendt som Kate.
I går kl. 15:37Frederik Hagemann-Nielsen
Fransk selskab vinder udbud og skal levere el-drevne tog til DSB
Sådan ser de nye tog ud fra Alstom. (Foto: Transportministeriet/DSB)
Franske Alstom skal levere el-drevne tog til DSB.
Det oplyser transportminister Benny Engelbrecht (S) på et pressemøde.
Indkøbet indebærer i første omgang et køb af 100 nye togsæt, som skal leveres fra slutningen af 2024 og frem mod 2030.
Det er planen, at de nye el-tog skal erstatte de nuværende IC3, IR4 og IC4-tog.
Indkøbet kommer til at koste 20 milliarder kroner. Det gælder også for vedligeholdelse.
I går kl. 15:35Frederik Hagemann-Nielsen
Mette Frederiksen:Er der muligheder for yderligere genåbning, vil vi selvfølgelig se på det
Statsminister Mette Frederiksen (S) kan ikke afvise, at genåbningsplanen kan blive fremrykket.
Det siger hun på et kort pressemøde, efter at hun har besøgt et vaccinationscenter i Roskilde.
- Det går rigtig godt med at holde smitten nede og rulle vaccinen ud. Så samlet set står vi et langt bedre sted, end vi overhovedet havde turdet håbe på.
- Vi har ramt den ret godt i Danmark. Er der muligheder for yderligere genåbning, vil vi selvfølgelig se på det med de andre partier i Folketinget, siger hun.
Hun påpeger dog samtidig, at det heller ikke kan udelukkes, at planen skal skubbes tilbage i den forkerte retning, hvis smitten udvikler sig på en uheldig facon.
I går kl. 14:28Nynne Hein Møller
55-årig mand anholdt for at have købt og solgt mindst 360 kilo hash
En 55-årig mand er sigtet for at have købt mindst 360 kilo hash, som han efterfølgende har solgt videre.
Politiet vurderer, at manden er et ledende medlem af en rockergruppering.
Manden blev i går morges anholdt af Særlig Efterforskning Vest i Aarhus, og i dag er han blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Her er han foreløbig blevet varetægtsfængslet i fire uger.
I november blev fire personer anholdt i en koordineret aktion i Kalundborg-området i samme sag.
I går kl. 14:04Charlotte Persøe
514 nye smittede det seneste døgn - 2 personer er døde
514 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. 2 personer er døde.
Det oplyser Statens Serum Institut.
Dagens smittetal er baseret 155.519 PCR-test. Det svarer til, at 0,33 procent af de testede har været smittet med covid-19.
Der er nu 207 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er 4 færre end i går. Af de indlagte er 40 på intensiv afdeling og 28 er i respirator.
Der er indtil videre vaccineret 883.375 personer, hvilket svarer til 15,1 procent af befolkningen.
449.419 personer er færdigvaccinerede, hvilket er 7,7 procent af befolkningen.
I går kl. 14:01Nynne Hein Møller
Militant islamistisk propaganda fundet på ulovlige USB-stik i Storstrøm Fængsel
To ulovlige USB-stik med militant islamistisk propaganda er blevet fundet i Storstrøm Fængsel, som er et af landets mest sikrede fængsler.
De to stik blev fundet fra december 2020 til januar 2021, oplyser Kriminalforsorgen ifølge Ritzau.
- Koncern Sikkerhed kan konstatere, at omfanget af materialet er begrænset, og at en del af materialet er af ældre dato, skriver Kriminalforsorgen i rapporten "Målrettet sikkerhedsindsats mod USB-stik i lukkede fængsler og arrester".
I alt er der ved flere indsatser i landets fængsler blevet fundet i alt 14 ulovlige USB-stik, hvoraf to af dem altså gemte på det kontroversielle indhold.
I går kl. 13:45Nynne Hein Møller
Spanske skoleelever får udendørs undervisning på stranden
Mange skoler har skulle tænke alternativt, når man har skulle finde på undervisningsmuligheder, der forhindrede coronasmitte.
Coronakaos betyder, at curlinglandsholdet må lægge VM-hjemrejsen på is
Det danske herrelandshold i curling blev fredag færdige med at spille VM i Canada, men de kan i øjeblikket ikke få lov at rejse hjem.
En række falsk positive test blandt spillere, ledere, dommere og alle andre i corona-boblen har betydet, at World Curling Federation har skærpet reglerne for isolation efter slutrunden.
Det har også fået betydning for det danske landshold, der ellers havde fået lov at rejse hjem.
Meldningen er nemlig blevet ændret, så spillerne i stedet skal blive isoleret på deres hotel i Calgary. Dansk Curling Forbund ved endnu ikke, hvornår de kan få spillerne hjem.
I går kl. 13:28Nynne Hein Møller
Pape har talt med sygemeldt Khader: 'Alle har ret til at ytre sig frit, uanset hvem de arbejder for'
Nu kommenterer partiets formand Søren Pape Poulsen på sagen, som kommer efter Berlingskes dækning af, hvordan Khader skulle have truet flere personer med at gå til deres arbejdsgiver. Personer, der havde ytret sig kritisk om ham.
- Alle har ret til at ytre sig frit, uanset hvem de arbejder for. Og arbejdsgiveren skal naturligvis ikke kontaktes, selvom vi er uenige med en person, som der tilfældigvis arbejder der. Det har jeg været i dialog med Naser om. Og vi er helt enige om, at det ikke skal gentage sig.
I går kl. 13:17Anders Heissel
Den næste coronavaccine kommer til Danmark på onsdag
Den fjerde i rækken af coronavacciner ankommer til Danmark allerede på onsdag i stedet for i næste uge.
Det er vaccinen fra amerikanske Johnson & Johnson, der bliver leveret til Statens Serum Institut (SSI), oplyser SSI til DR.
Den første sending vacciner fra Johnson & Johnson er på 38.400 doser og vil blive lagt til opbevaring.
Tidligere var planen, at der i april skulle komme 495.000 vaccinedoser fra den amerikanske producent, men det blev i slutningen af marts reduceret kraftigt, så der efter planen kommer 38.400 doser i næste uge og 67.200 i ugen efter.
I sidste uge blev der rapporteret om fire personer, der havde fået blodpropper i kombination med et lavt antal blodplader efter vaccinen. Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, undersøger, om der er en sammenhæng.
I går kl. 12:39Nikoline Vestergaard
Norwegians redningsplan godkendt
Norwegian har fået godkendt sin redningsplan af en dommer i Oslo.
Det oplyser flyselskabet i en meddelelse.
Godkendelsen kommer i forlængelse af, at en irsk dommer også sagde god for planen i slutningen af marts.
Næste skridt for Norwegian er ifølge Ritzau at skaffe et milliardbeløb i ekstern finansiering.
- Vi er meget glade for denne vigtige afgørelse. Nu har vi overvundet de to største juridiske milepæle og kan se frem til at fortsætte arbejdet med at skaffe ny egenkapital, siger Norwegians koncernchef, Jacob Schram, ifølge e24.no.
I går kl. 12:35Nikoline Vestergaard
DSB tager på indkøb og spenderer 20 milliarder på 100 elektriske togsæt
DSB har besluttet at indkøbe minimum 100 elektriske togsæt til en pris af 20 milliarder kroner for både indkøb og vedligehold.
Det oplyser DSB ifølge Ritzau.
Indkøbene er udløber af en politisk aftale fra 2018, hvor DSB skulle købe mellem 90 og 250 togsæt til mellem 17 og 22 milliarder.
Da den politiske aftalte blev indgået, og udbuddet sat i søen, var det planen, at de første elektriske togsæt skulle ramme de danske skinner i 2024. Seks år senere i 2030 skal de fuldstændigt have erstattet IC3- og IC4-togene.
Senere i dag bliver det oplyst på et pressemøde, hvem sælgeren af togsættene bliver.
I går kl. 12:24David Blach Andersen
Partitop i CDU støtter Armin Laschet som tysk kanslerkandidat
Et flertal i ledelsen af partiet CDU i Tyskland støtter formanden Armin Laschet som kanslerkandidat for den kristenkonservative blok.
Det oplyser ministerpræsidenten i delstaten Hessen, Volker Bouffier, til nyhedsbureauet dpa efter et møde i CDU's ledelse.
Men der vil ikke blive truffet en endelig afgørelse i dag, siger han.
Laschet er oppe mod Markus Söder fra søsterpartiet CSU i Bayern. Söder meddelte i weekenden, at han er parat til at forsøge at blive forbundskansler Angela Merkels afløser ved valget til efteråret.
Bouffier siger ifølge nyhedsbureauet AP, at "vi gjorde det klart, at vi anser ham for exceptionelt velegnet og bad ham om, at diskutere en vej fremad sammen med Markus Söder."
I går kl. 12:01Nynne Hein Møller
Populær kirsebærallé i København åbner i denne uge med en række corona-regler
Kirsebæralléen på Bispebjerg Kirkegård i København tiltrækker normalt tusindvis af begejstrede gæster, der skal have det perfekte billede til Instagram-kontoen.
Alléen med de smukke træer åbner i denne uge, men en række regler skal sikre, at gæsterne ikke stimler sammen og spreder risiko for coronasmitte. Det skriver TV 2 Lorry.
Ifølge Jakob Hjuler Tamsmark, chef for coronateamet i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, vil man sikre en god og tryg oplevelse for gæsterne.
Det betyder blandt andet, at der er afspærring og ensretning af enkelte stier på kirkegården, et køsystem og et gå-klik-gå-koncept på selve kirsebæralléen. Det betyder - som navnet antyder, at man skal man gå, klikke et par billeder og så videre.
I går kl. 11:37Nikoline Vestergaard
Kupmagere i Myanmar retter ny anklage mod Aung San Suu Kyi
Myanmars tilbageholdte leder, Aung San Suu Kyi, er blevet belastet af en ny sigtelse af de militære kupmagere, oplyser hendes advokat.
Det skriver Ritzau.
Suu Kyi deltog mandag i et retsmøde via en videoforbindelse, og det var her, at hun blev præsenteret for yderligere sigtelse. Ifølge hendes advokat har den relation til en lov om beredskabet ved naturkatastrofer.
Det næste retsmøde er berammet til 26. april.
Der er sammenlagt rettet seks anklager mod hende, siden hun blev anholdt i starten af februar.