Tidligere guerillasoldat kan blive Colombias næste præsident
På den anden side af jordkloden skal colombianere i dag til valgurnerne og stemme om, hvem der skal afløse landets nuværende præsident, Iván Duque Márquez.
Márques er ikke valgbar til endnu en præsidentperiode, og han har heller ikke været særligt populær, fortæller DR's korrespondent i Sydamerika, Kristian Almblad.
- Der er en følelse af i Colombia, at det ikke har været særligt godt under præsidenten, og derfor kigger folk måske mod venstrefløjen i stedet, siger Almblad.
Og det betyder, at den tidligere guerillasoldat Gustavo Petro kan gå hen og blive landet første venstreorienterede præsident, hvis han vinder.
- Det vil være historisk (hvis han vinder red.), og det vil også betyde, i hvert fald for dem, der stemmer på Petro, at de tror, Colombia kan blive mere lige.
Petros nærmeste udfordrer er Federico Gutierrez, borgmester i Colombias næststørste by, Medellin.