Seneste Nyt

Tidligere programchef i DR Mette Winge er død

Her ses Mette Winge i sine lidt yngre dage flankeret af Solbjerg Højfeldt og Henning Jensen til Lise Nørgaards 80 års fødselsdag i 1997. (Foto: © BENT MIDSTRUP, Scanpix Danmark)

Forfatter og tidligere programchef i DR Mette Winge er død.

Det oplyser forlaget Gyldendal i en pressemeddelelse.

Ifølge forlaget er hun død "efter længere tids sygdom". Hun blev 85 år gammel.

Mette Winge blev i 1982 den første kvindelige programchef i Danmarks Radio (DR). Hun startede som chef for teater- og litteraturafdelingen, og fra 1988 til 1990 var hun chef for hele radiokanalen P1.

Litteraturen havde en helt særlig plads i Mette Winges liv, og hun debuterede selv som forfatter i 1988. Siden udgav hun adskillige bøger for både børn og voksne.

Hun har også modtaget flere priser for sit arbejde - blandt andet Publicistprisen og Kritikerprisen, og i 1989 blev hun endda ridder af Dannebrogsordenen.

Nyheder

  1. Netanyahu lover at 'afslutte splittelsen' i Israel

    Benjamin Netanyahu vil "afslutte splittelsen" i det israelske samfund. Det lover den israelske premierminister ifølge Ritzau i en tv-tale til befolkningen.

    Han siger, at han er fast besluttet på at gennemføre reformer, men at han vil forsøge at gå efter en løsning, som både er acceptabel for tilhængere og kritikere af forslaget.

    I dag stemte parlamentet en ny lov igennem, der betyder, at det bliver sværere at vælge premierministeren i Israel. Loven er den første af flere love i en omstridt reform af retssystemet, som Benjamin Netanyahu-regeringen står bag. Reformerne har de seneste uger affødt vrede protester i Israel.

    Oppositionen i landet mener, at demokratiet er på spil med den nye regering, som blev indsat ved årsskiftet. Også LGBT+-miljøet gruer for udsigterne til en svækket højesteret.

  2. EU-ledere enige om kritiske råstoffer og fælles våbenindkøb

    EU skal fokusere på at gøre sig mere uafhængig af kritiske råstoffer fra Kina. Det er EU-landenes ledere blevet enige om på EU-topmødet i Bruxelles, skriver Ritzau.

    Desuden skal landene også arbejde på at sikre mere grøn teknologi i EU, siger EU-Komissionsens formand, Ursula von der Leyen.

    Dermed tager EU-lederne et skridt i retning mod at ændre EU's tilgang til globalisering. Fremover skal EU's egne interesse fylde mere, når det gælder handel og produktion.

    EU's ledere kom også omkring krigen i Ukraine på EU-topmødet, og de er blevet enige om at skrue op for fælles våbenindkøb til Ukraine. Man vil blandt andet sende en million 155 millimeter artillerigranater til Ukraine inden for de næste 12 måneder, skriver Ritzau

    EU-lederne åbner også for at sende missiler, "hvis det bliver efterspurgt" af Ukraine.

    - Det skal ske gennem fælles indkøb og nødvendig finansiering gennem Den Europæiske Fredsfacilitet, hedder det i konklusionerne ifølge Ritzau.

  3. 123 politifolk såret i franske protester mod omstridt pensionsreform

    • 123 politifolk er blevet såret under de voldelige gadekampe, som den franske regerings plan om at hæve pensionsalderen i Frankrig har udløst, siger Frankrigs indenrigsminister, Gérald Darmanin, ifølge BBC. Her føres en såret politimand væk af sine kolleger. (Foto: © CHRISTOPHE ENA, Associated Press)
    • Op mod 1,1 million franskmænd har deltaget i demonstrationerne landet over i dag, og bare i Paris er omkring 119.000 demonstranter på gaden, hvilket er rekord for pensionsprotesterne, skriver AFP ifølge Ritzau. (Foto: © Arnaud Finistre, Ritzau Scanpix)
    • En demonstrant løber fra politiet i Paris. Gadekampe mellem politi og sortklædte, maskerede grupper, der angreb mindst to fastfood-restauranter, et supermarked og en bank i Paris, trak opmærksomheden væk fra de mange tusind fredelige marchere, skriver AP. (Foto: © Mohammed Badra, Ritzau Scanpix)
    • Videoer viser ifølge BBC, at rådhuset i Bordeaux står under flammer, men det vides ikke, hvor slemt det står til, eller hvem der er ansvarlig. Dette billede er dog fra Paris. (Foto: © ANNA KURTH, Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    123 sårede politifok, over 1 million franskmænd på gaden og et rådhus i brand. Demonstrationerne mod den franske regerings pensionsreform fortsætter.

    I sidste uge valgte præsident Emmanuel Macron at gennemtvinge sin omstridte pensionsreform ved at bruge en særlig artikel i den franske forfatning.

    Trods massive protester, insisterer Macron på at holde fast i planen om at hæve pensionsalderen fra 62 til 64 år.

  4. Midtjyllands Lufthavn overlever: Staten giver millionstøtte

    Efter en kritisk periode for Midtjyllands Lufthavn i Karup ser det nu ud til, at flyene endelig kan komme på vingerne fra det midtjyske igen.

    Regeringen har nemlig underskrevet en aftale, der støtter lufthavnen med 4,2 millioner kroner om året de kommende to år, skriver TV Midtvest.

    - Det glæder mig enormt meget. Her i perioden, hvor den har været lukket, er det gået op for mange, hvor vigtig lufthavnen er, så det er virkelig en god nyhed, at der nu kan komme fly i luften igen, siger transportminister Thomas Danielsen (V) til lokalmediet.

    Der har ikke været rutefly i luften fra Karup siden den 9. december sidste år, hvor aftalen med flyselskabet DAT ophørte. Der er nu fundet en flyoperatør til ruten, har Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek (V), meddelt TV Midtvest.

  5. Italiens kystvagt redder 750 migranter i to operationer

    Den italienske kystvagt har reddet omkring 750 migranter i to forskellige operationer.

    Omkring 295 mennesker blev reddet fra en fiskebåd ud for den syditalienske kyst, mens 450 andre blev reddet fra et andet fiskefartøj ud for det sydlige Sicilien.

    Det andet fartøj var tæt på at forlise, og kystvagten fik hjælp fra fragtskibe og en patruljebåd fra EU's grænseværn, Frontex, skriver Ritzau.

    Tidligere på dagen druknede mindst fem migranter og 33 blev meldt savnet efter et forlis ud for Tunesien.

    FN har registreret flere end 17.000 migranter, der siden 2014 er døde eller forsvundet under forsøget på at krydse Middelhavet.

  6. København og Kyiv bliver venskabsbyer

    Den danske hovedstad og den ukrainske samme bliver venskabsbyer.

    Det har en enig Borgerrepræsentation vedtaget i aften, skriver TV2 Kosmopol.

    Som venskabsbyer skal København og Kyiv blandt andet lave kulturel udveksling samt afholde en sommerlejr for ukrainske børn i København.

    På initiativ fra Venstre blev det besluttet, at venskabsbyaftalen også skal indeholde en erfaringsudveksling i forhold til krigsveteraners rehabilitering.

    Den københavnske overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), samt Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, skal nu underskrive aftalen, der bekræfter de to byers venskab i en periode på tre år.

    Byer som Stockholm, Oslo, Madrid og Barcelona har allerede indgået såkaldte venskabsaftaler med Kyiv, skriver Kosmopol.

  7. Se startopstillingen her: Dansk angrebskomet får chancen fra start mod Finland

    Rasmus Højlund starter i front mod Finland. Han har to landskampe på cv'et, men indtil i dag ingen fra start. (Foto: © MICHELE MARAVIGLIA, Ritzau Scanpix)

    Den 20-årige angriber Rasmus Højlund starter på toppen, når Danmarks fodboldlandshold i aften møder Finland i EM-kvalifikationen.

    Det bliver Atalanta-spillerens startdebut for landstræner Kasper Hjulmands tropper. Rasmus Højlund har scoret syv mål i 23 kampe i den italienske liga, Serie A.

    Han bliver flankeret af Martin Braithwaite og Mikkel Damsgaard i angrebet. Der er også blevet plads til velkendte ansigter som Kasper Schmeichel i målet, Pierre-Emile Højbjerg på midtbanen samt Simon Kjær og Andreas Christensen i forsvaret.

    I finnernes startopstilling finder man blandt andre de tidligere superligaprofiler Lukas Hradecky og Teemu Pukki.

    Kampen mellem Danmark og Finland kan høres i LIGA på P4 samt følges på dr.dk fra klokken 20.45.

    Du kan se hele startopstillingen herunder.

    Simon Kjær får sin første landsholdsstart siden VM-premieren. (Foto: © DBU, dbu)
  8. Energistyrelsen har tilbudt hjælp til at bjærge objekt nær Nordstream 2-rørledningen

    Energistyrelsen har tilbudt selskabet bag Nord Stream 2, at de kan deltage i bjærgningen af et objekt, der i sidste uge blev fundet nær rørledningen.

    Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

    Relevante danske myndigheder har undersøgt objektet, lyder det, og det vurderes, at objektet ikke umiddelbart udgør en sikkerhedsrisiko.

    Myndighederne har besluttet at bjærge objektet med bistand fra Forsvaret for nærmere at afklare objektets karakter. Det er i den forbindelse, at Energistyrelsen har tilbudt ejerselskabet, Nord Stream 2 AG, at deltage i bjærgningen. Energistyrelsen afventer nu en tilbagemelding fra selskabet, inden bjærgningen kan igangsættes.

    Rørledningen blev ligesom med Nord Stream 1-rørledningen sprængt den 26. september sidste år.

    Genstanden er cylinderformet og måler cirka 40 cm i højden og ca. 10 cm i diameter. Det er muligt, at genstanden er en maritim røgbøje, hvilket nu undersøges nærmere. Kilde: Forsvarsministeriet.
  9. Næsten 10.000 paller med værnemidler og håndsprit skal destrueres i Aarhus

    En stor del af de næsten 10.000 paller med værnemidler fra corona-pandemien i Aarhus Kommune står til at skulle destrueres.

    Holdbarhedsdatoen er ifølge mediet udløbet på en stor del af de værnemidler, som står på to store lagre.

    Det drejer sig om 4.500 paller med mundbind, forklæder, handsker, ansigtsvisir og andre værnemidler samt 5.300 paller med håndsprit.

    Det er Aarhus Kommune, som har ansvaret for kæmpelageret. Alene at bortskaffe de 2,5 millioner håndsprit vil koste omkring 2,5 millioner kroner, vurderer kommunens indkøbsafdeling.

    Tidligere i marts er både Region Hovedstaden og Region Syddanmark blevet opfordret til at destruere værnemidler, fordi holdbarhedsdatoen er overskredet.

  10. Atletikforbund udelukker transkvinder fra kvindernes konkurrencer

    Transkvinder får ikke længere muligheden for at stille op i atletikkonkurrencer for kvinder.

    Det fortæller præsidenten for Det Internationale Atletikforbund, World Athletics, Sebastian Coe, efter et møde i forbundets bestyrelse.

    - Vi er enige om at ekskludere mandlige og kvindelige atleter, der er gået igennem puberteten som drenge, fra de kvindelige konkurrencer, siger Coe.

    Udelukkelsen gælder for konkurrencer, der tæller til verdensranglisten, og den træder i kraft 31. marts.

    - Flertallet af dem, vi har konsulteret, mener ikke, at transkønnede atleter skal kæmpe i kvinde-kategorien, siger Sebastian Coe.

    - Mange mener ikke, at der er tilstrækkeligt med beviser for, at transkvinder ikke har en fordel over for biologisk fødte kvinder.

    Flere idrætsgrene som cykling, svømning og rugby besluttede allerede sidste år at udelukke transkvinder fra at konkurrere med kvinder i elitesport.

  11. To personer stukket med kniv på Christiania

    To personer er blevet knivstukket ved Christiania i København.

    En person er alvorligt såret, mens den anden er lettere såret.

    Det skriver Københavns Politi på Twitter.

    To personer er anholdt.

    - Vi er massivt til stede på Christiania og i færd med at undersøge omstændighederne, skriver politiet.

  12. Atletikforbund ophæver Ruslands otte år lange dopingkarantæne

    Det Internationale Atletikforbund, World Athletics, ophæver en otte år lang dopingkarantæne af Rusland.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Efter vinter-OL i den russiske sortehavsby Sotji i 2014 blev der i en uafhængig rapport fra Det Internationale Antidopingagentur (Wada) afsløret omfattende og statsstøttet doping i Rusland.

    Det førte til, at Rusland i 2015 blev udelukket af de internationale forbund i en lang række idrætsgrene, deriblandt atletik.

    Lederen af World Athletics russiske taskforce, Rune Andersen, erklærer sig torsdag tilfreds med den nye kultur og nultolerance, der har indfundet sig i Det Russiske Atletikforbund.

    Selv om atletikforbundet torsdag ophæver dopingkarantænen af Rusland, er Rusland fortsat udelukket på grund af landets invasion af nabolandet Ukraine.

  13. Slovakiet har sendt de første jagerfly til Ukraine

    De første fire MiG-29-jagerfly er blevet sendt til Ukraine, oplyser de slovakiske myndigheder.

    I sidste uge kom det frem, at Slovakiet ville levere i alt 13 kampfly.

    MiG-29 flyene blev taget ud af tjeneste sidste sommer, og de fleste er endnu ikke operationsklare.

    De fly, der ikke kan gøres klar til tjeneste, skal bruges som reservedele, skriver nyhedsbureauet AFP.

    MiG-29 blev udviklet i Sovjetunionen i 1970'erne og 1980'erne, og ukrainerne kender allerede flyene fra deres eget militær.

    Polen blev i sidste uge det første Nato-land til at ville sende kampfly til Ukraine.

  14. Det britiske parlament sløjfer adgang til TikTok

    Den britiske regering har allerede gjort det, og nu følger hele parlamentet efter.

    Det bliver fremover ikke muligt at bruge TikTok på nogen parlamentariske mobile enheder og på netværket i parlamentet, skriver det britiske medie The Guardian. Det sker på grund af behov for cybersikkerhed.

    Forbuddet vil blive gennemført med det samme. Det omfatter ikke personlige enheder, der bruges af personale eller offentligheden generelt, lyder det.

    I sidste uge valgte den britiske regering at forbyde brugen af TikTok på mobile enheder tilknyttet regeringen.

    Det samme har myndigheder og virksomheder over store dele af Vesten gjort.

  15. Finlands præsident har underskrevet Nato-lov og venter nu bare på Tyrkiet og Ungarn

    Finland rykker sig nærmere og nærmere Nato-medlemskabet.

    I dag har den finske præsident, Sauli Niinistö, underskrevet en række love vedrørende Finlands formentligt forestående Nato-medlemskab. Det skriver det finske medie Yle.

    - Det var det, sagde Niinisto umiddelbart efter underskrivelsen.

    I Finland godkendte parlamentet ved en klar afstemning den 1. marts forslaget om Finlands optagelse i Nato, og godkendelsesprocessen for medlemskab er nu afsluttet for Finlands vedkommende, skriver Yle.

    Fuldt medlemskab afventer dog stadig Tyrkiets og Ungarns godkendelse.

    I Tyrkiet har Parlamentets Udenrigsudvalg i dag givet grønt lys for ratificeringen af Finlands Nato-medlemskab. Sagen vil sandsynligvis blive forelagt parlamentet som helhed i næste uge.

    Ungarn ventes at stemme om Finlands medlemskab næste mandag.

  16. Kræftens Bekæmpelse om livstruende ventetider: 'Vi må have overblik over alle overskridelser'

    - Grundlæggende er det her en af de tristeste sager, vi har set i lang tid.

    Sådan siger Jesper Fisker, der er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, om, at 293 kræftpatienter har ventet for længe på en operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital i perioden fra januar 2022 til februar 2023. Nogle har ventet i op til 10 uger.

    Aarhus Universitetshospital har tidligere forklaret i en mail til DR, at ingen af de på daværende tidspunkt kendte 182 overskridelser blev indberettet til Sundhedsstyrelsen, "fordi de 182 patienter ifølge hospitalet har accepteret, at ventetiden blev længere end de to uger."

    Men hvis det er proceduren, må den laves om, mener Jesper Fisker.

    - Det kan ikke være rigtigt, at man kan ekskludere en række sager, hvor man ikke overholder tidsfristerne. Vi bliver nødt til at have et samlet overblik over alle overskridelser på alle patienter, siger han.

    - Ellers har vi ikke nogen som helst chance for at følge med i, om vi overholder de rettigheder, som vi faktisk har stillet patienterne i udsigt.

  17. Skraldemænd trodser strejkebøde på 1,2 millioner kroner

    Flere hundrede københavnske skraldemænd får nu en bod på 1,2 millioner kroner.

    Det oplyser Mike Stirling, som er afdelingssekretær i 3F Kastrup, til Fagbladet 3F.

    Bøden kommer, efter at de på fjerde døgn har strejket i store dele af København, Dragør og Tårnby.

    Størrelsen på boden er 50 kroner i timen for ufaglærte skraldemænd og 56 kroner for faglærte, skriver fagbladet.

    Arbejdsretten har pålagt en større bod på 30 kroner mere i timen. Den gælder fra i dag.

    Ifølge fagbladet har skraldemændene torsdag formiddag meddelt, at arbejdsnedlæggelsen fortsætter.

    Skraldemændene strejker i protest over deres arbejdstider hos Amager Ressourcecenter.

  18. Stigende covid-19-smitte og flere indlæggelser - men stadig på lavt niveau

    Begyndelsen på foråret fortsætter med en stigende smitte med covid-19 på stort set alle parametre.

    Sådan beskriver Statens Serum Institut (SSI) den seneste udvikling i smitten.

    SSI understreger dog, at smitten stadig er på et lavt niveau, og at sundhedsvæsenet ikke er kritisk belastet.

    Smitten er steget fra 15 tilfælde per 100.000 indbyggere i uge 10 til 23 tilfælde per 100.000 indbyggere i uge 11.

    Samtidig er antallet af indlagte steget fra 250 i uge 10 til 420 i uge 11.

    - Selvom den aktuelle stigning er markant, er det stadig under halvt så mange, som under de seneste tre mindre smittebølger siden sommeren 2022, forklarer siger Bolette Søborg, overlæge og sektionsleder hos SSI.

  19. Sverige kræver forklaring på Ungarns tøvende Nato-svar

    Sverige vil have en forklaring på, hvorfor Ungarn stadig ikke har sagt god for at optage Sverige i Nato.

    Det siger Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, ved et EU-topmøde i Bruxelles.

    Her har Kristersson tænkt sig at tale med Ungarns premierminister, Viktor Orbán. Det siger han ifølge Sveriges Radio.

    - Jeg kommer til at stille spørgsmål om, hvorfor de adskiller Sverige og Finland. Det sender nogle signaler, som vi ikke før har set, siger han til Sveriges Radio.

    Ungarn og Tyrkiet har begge meddelt, at de er klar til at få Finland med. Det samme gør sig dog ikke gældende for Sverige.

  20. Energibranchen efter kæmpebeløb til nøglemedarbejdere: Vil sikre loft over bonusser

    Det skal være slut med store millionbonusser i energibranchen.

    Det fastslår erhvervsorganisationen Green Power Denmark, som taler på vegne af energisektoren.

    Udmeldingen kommer, efter at det er kommet frem, at nogle få nøglemedarbejdere i energiselskaber fik bonusser uden loft, der løb op i kæmpebeløb.

    Green Power Denmark oplyser, at de hurtigst muligt vil præcisere anbefalingerne om bonusordninger.

    Det handler blandt andet om at sikre, at bonusaftaler altid er udstyret med grænser eller "caps". Det sker allerede i dag i de fleste tilfælde, siger organisationen.

    Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har også reageret på nyheden om de store bonusser og indkaldte i går branchen til en redegørelse om sagen.

  21. Thailandsk politi afslører svindlernetværk: Ældre amerikanere franarret millioner

    21 personer blev i dag anholdt i en større politiaktion fordelt over fire forskellige provinser i Thailand.

    De anholdte af både indisk og thailandsk nationalitet er mistænkt for at være en del af et internationalt svindlernetværk, som havde oprettet et call-center med det formål at ringe til ældre amerikanere for at lokke penge ud af dem. Det skriver AP.

    Amerikanske politifolk deltog også i aktionen, hvor 162 bankkonti, 61 mobiltelefoner og flere ejendomme blev beslaglagt.

    Svindelnummeret foregik ved, at svindlerne ringede til de ældre borgere i USA og udgav sig for at være politifolk, som efterforskede sager om hvidvask.

    De ældre blev derefter opfordret til at overføre penge til forskellige konti med begrundelsen, at pengene lige skulle verificeres.

    Thailandsk politi mener, at amerikanerne er blevet franarret mere end 87 millioner dollar (595 millioner danske kroner).

  22. Politiet advarer folk med gæld: Kontakt Fogedretten eller bliv anholdt

    Den 30. marts sætter Københavns Politi gang i en større aktion rettet mod skyldnere, som har et udestående med Fogedretten.

    Derfor sender politikredsen på forhånd en advarsel ud, hvor gældsplagede folk bliver bedt om at få betalt gælden eller alternivt lave en betalingsordning med Fogedretten, inden politiet siger klokken er 12.22, og du er anholdt.

    - Så slipper man for at blive hentet af betjente derhjemme, på din arbejdsplads eller stoppet i lufthavnen på vej mod gaten. Man risikerer også at tilbringe en nat i Vestre Fængsel, hvis man bliver anholdt uden for Fogedrettens åbningstider, siger politikommissær Anders Alslev fra Eftersøgningssektionen i Københavns Politi i en pressemeddelelse.

    I e-Boks kan man finde ud af, hvilken fogedret man skal kontakte for at få styr på gælden, skriver politiet.

  23. Israels parlament vedtager første del af kontroversiel reform

    Fremover bliver det sværere at vælte premierministeren i Israel.

    Israels parlament har stemt en ny lov igennem med 61 stemmer mod 47.

    Premierministeren kan nu kun blive afsat, hvis vedkommende selv eller tre fjerdedele af ministrene vurderer, at premierministeren er uegnet af helbredsmæssige eller psykiske årsager.

    Loven er den første af flere love i en omstridt reform af retssystemet, som Benjamin Netanyahu-regeringen står bag. Reformerne har de seneste uger affødt vrede protester i Israel.

    Kritikere af reformen mener, at Netanyahu forsøger at presse den nye lovgivning igennem for at kunne undslippe korruptionsanklager mod sig selv.

  24. Regeringen vil afsætte 32 millioner til at bekæmpe sagsbunker ved domstolene

    Blandt regeringens mange forslag til den kommende finanslov findes blandt andet 32,2 millioner, som i 2023 skal afsættes til at bekæmpe de store sagsbunker ved domstolene.

    Det skriver Ritzau.

    Samlet vil regeringen sende 185 millioner kroner i domstolenes retning. De godt 150 resterende millioner skal bruges til en "videreførelse af domstolenes eksisterende indsatser".

    Tidligere på måneden erkendte justitsminister Peter Hummelgaard (S), at det danske retsystem er i knæ, og at domstolsvæsnet står i en "meget alvorlig situation".

    Du kan læse meget mere om dagens pressemøde, hvor regeringen fremlagde en række andre ønsker til en kommende finanslov, i vores liveblog.

  25. Australsk kvinde får fem millioner kroner i erstatning på grund af pommes frites med afløbsrens i

    En australsk kvinde har fået tilkendt en erstatning på fem millioner kroner, efter hun ved en fejl fik serveret pommes frites med farlige kemikalier i.

    Det skriver det australske medie ABC News.

    Episoden fandt sted på en fastfood-restaurant i det vestlige Australien i 2013, hvor kvinden måtte hastes til hospitalet med helikopter, efter hendes pommes frites var blevet toppet med ætsnatron, der bruges som afløbsrens, i stedet for salt.

    Fejlen førte til, at kvinden pådrog sig alvorlige skader i mavetarmkanalen, og at hun nu har smertelidelser og er ramt af PTSD.

    Derfor har en australsk domstol nu vurderet, at hendes livskvalitet er så alvorligt forringet, at hun skal kompenseres med fem millioner kroner.

    Ifølge ABC News blev i alt 11 mennesker syge som følge af uheldet på fastfoodrestauranten i byen Bunbury på den australske vestkyst.

  26. Wammen: På trods af kriser er dansk økonomi bomstærk

    På pressemødet deltager finansminister Nicolai Wammen (S), fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M). (Foto: © Martin Sylvest, Ritzau Scanpix)

    Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer lige nu SVM-regeringens finanslovsforslag, og det ser bestemt ikke kulsort ud for dansk økonomi.

    - Bnp for 2022 er højere end ventet. Beskæftigelsen er høj. Ledigheden er lav. Med andre ord: På trods af at vi er blevet ramt af store kriser, corona og Putins invasion i Ukraine og en høj inflation, så står dansk økonomi bomstærkt, siger han.

    Alligevel bliver regeringens finanslov ikke en gaveuddeling, fastslår finansministeren.

    - Vi står i usikre tider.

    - Hvis der er noget, jeg har lært af fire år som finansminister: Der kan komme ubehagelige overraskelser. Det vigtigste er ikke at puste til inflationen, men at bekæmpe den, siger Wammen.

    Her er nogle af pointerne i finanslovsforslaget:

    • - På grund af den stadig høje inflation kan vi frem til at vores fælles husholdningsbudget bliver holdt i kort snor - netop for at forsøge at holde inflationen nede.

    • - Enkelte dele er allerede forhandlet på plads af et bredt flertal af Folketinget: For eksempel en Ukraine-fond, en akutpakke til sundhedsvæsenet og inflationshjælp.

    • - Der ligger 200 millioner kroner og venter i en forhandlingsreserve. Det er markant mindre end ved tidligere finanslovsforslag.

  27. Ansatte i fængslerne får bonus for at blive i jobbet og tage overarbejde

    Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet er blevet enige om en bonus til de uniformerede medarbejdere i kriminalforsorgen for at blive i jobbet og tage overarbejde.

    Det skriver Kriminalforsorgen i en pressemeddelelse.

    Parterne er enige om at afsætte 17 millioner kroner i første halvår af i år.

    Aftalen dækker elever, fængselsbetjente, værkmestre, transportbetjente, enhedsledere, enhedschefer og sektionschefer.

    - Landet over går fængselsbetjente på arbejde hver dag for at sikre vores allesammens tryghed og sikkerhed. Men mange steder skal der løbes stærkt - også for stærkt.

    - Vi arbejder på højtryk for at rekruttere og fastholde flere fængselsbetjente, men det kommer til at tage tid, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).

    Aftalen gælder frem til den 30. juni 2023 og med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2023.

Mere fra dr.dk