Terrordømte Ahmed Samsam får ikke hjælp fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), når det kommer til hans ønske om at få undersøgt PET's og FE's samarbejde med ham.
Tilsynet har afslået en anmodning om aktindsigt fra Samsams advokat, Erbil Kaya, ligesom tilsynet også har oplyst, at det ikke vil iværksætte en undersøge af PET og FE i forbindelse med Samsam-sagen, fordi det falder udenfor tilsynets kompetence.
Det fremgår ifølge Ritzau af en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand til retsudvalget. Erbil Kaya har klaget til ombudsmanden over tilsynets afgørelse.
Ahmed Samsam afsoner lige nu en fængselsdom på otte år i Enner Mark Fængsel.
Ifølge ham har han arbejdet som meddeler for PET og FE, og derfor håber han at få genoptaget sin straffesag.