
Regeringen i det vestafrikanske land Guinea bekræfter et nyt udbrud af den smitsomme virus ebola.
Det gør den, efter at mindst tre er døde med ebola, og fire er bekræftet smittede. De smittede fik symptomer som diarré, opkast og blødninger, efter at de havde deltaget i en begravelse den 1. februar.
De smittede er blevet isoleret på behandlingscentre, oplyser Guineas sundhedsministerium.
Det er første gang siden ebola udbruddet i årene fra 2013 til 2016, at Guinea oplever nye smittetilfælde.