Her til aften har der været en kraftig eksplosion i Hässelby i det nordvestlige Stockholm.
- Vi fik en alarm om en kraftig eksplosion i en lejlighedsbygning i Hässelby, siger Anna Westberg, pressetalsmand ved Stockholms Politi, til mediet.
Tre personer er blevet kørt på sygehuset - det står dog ikke klart, hvilke kvæstelser der er tale om.
Eksplosionen skete kort efter klokken 21 i en trappeopgang, og beboere fra huset er blevet evakueret.
Ingen mistænkte er indtil videre blevet anholdt.
Sverige har været ramt af talrige eksplosioner, og i begyndelsen af september skrev vi om, hvordan landet ind til da havde været ramt af 100 eksplosioner i år.