De opfører sig som pantsamlere, men er tricktyve på jagt efter uskyldige ofres mobiltelefoner.
Københavns Politi har de seneste uger fået så mange anmeldelser af denne form for tricktyveri, at man nu advarer borgere med flaskepant.
- Under påskud af at være lovlydige pantsamlere kommer tyven tæt på folk for at få deres tomme flasker, men i stedet afleder de opmærksomheden og stjæler personens mobiltelefon, skriver politiet på det sociale medie X.
Sidste år advarede politiet ligeledes om tyveriet, der blandt andet kan finde sted i grønne områder, hvor tricktyvene henvender sig for at samle tomme flasker og dåser og udnytter situationen til at stjæle folks mobiltelefoner og andre værdier.
Se dagens nyheder i TVA Live.