To fiskeskibe, der i årevis har sejlet rundt i Færøerne og lagt til i færøske havne, nu bliver sat i direkte forbindelse med mulig spionage af den norske efterretningstjeneste.
Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kan ikke kommentere på den konkrete sag med de to skibe, men siger, at "hvis de her skibe bliver brugt i forhold til spionage, så kræver det også, at vi fra Danmarks side gør mere, end vi har gjort tidligere".
Mens russiske skibe på grund af sanktioner ikke må kaste anker i europæiske og danske havne, har Færøerne tilladt russiske fiskefartøjer i færøske havne.
Som det er nu, vil du og regeringen så bede Færøerne om at stoppe med at give adgang til russiske fiskerfartøjer?
- Det her er jo et færøsk anliggende i forhold til den fiskeriaftale, det er. Men det er klart, at hvis der er spionage mod rigsfællesskabet, så har Danmark også en forpligtelse til at sørge for, at det ikke finder sted, siger Troels Lund Poulsen.