Trommeslager fra Danseorkestret er død
Perkussionist Jacob Andersen, der blandt andet var en del af Danseorkestret og Sneakers er død i en alder af 60 år.
Det bekræfter hans datter over for Ekstra Bladet.
Jacob Andersen var en del af nogle af dansk musiks største succeser. Han spillede trommer i Danseorkestret og var percussionist i Sneakers i 1980'erne.
Ifølge musiksiden discogs.com har Jacob Andersen været med på mere end 1000 musikudgivelser igennem sin karriere.
Han har produceret, skrevet og spillet for Lars H. U. G, Dodo & The Dodos, Shu-bi-dua og Michael Falch og mange andre.