Donald Trump Jrs profil på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter, er onsdag blevet udsat for hacking.
Det oplyser en talsperson for Donald Trump Jr., som er Donald Trumps søn, ifølge det amerikanske medie CNN.
- Dons (Donald Trump Jr., red.) konto er blevet hacket, skriver talspersonen, Andrew Surabian, på X.
Ifølge CNN blev der fra profilen delt et opslag, hvor det fremgik, at ekspræsident Donald Trump var død.
Dette er "naturligvis ikke sandt," skriver Surabian.
X har ifølge CNN ikke kommenteret sagen.