Tusinder af demonstranter samlede sig i dag omkring det israelske parlament, Knesset, og landets højesteret i Jerusalem, skriver nyhedsbureauet Reuters
Demonstranterne var for manges vedkommende udstyret med israelske flag, og demonstrationerne finder igen i denne uge sted, fordi premierminister Benjamin Netanyahus regering har annonceret reformer.
Reformer, der blandt andet vil give Israels parlament mulighed for at overtrumfe afgørelser fra landets højesteret og give Netanyahu større kontrol med nomineringer til institutionen.
I dag bliver lovændringerne førstebehandlet i Knesset, hvor modstanden har været stor fra oppositionspartierne. Præsidenten sidder dog med 64 af parlamentets 120 pladser.