Du skal vente med at købe ny bil, til politikerne har vedtaget planlagte ændringer af registreringsafgiften.
Det mener foreningen FDM.
- Helt overordnet er vi glade for, at der er fundet en ny løsning, der også kommer til at gøre det nemmere og mere fordelagtigt at købe en ny elbil eksempelvis, siger Thomas Møller Thomsen, administrerende direktør i FDM.
- Men da lovforslaget ikke er vedtaget endnu, så er der usikkerhed omkring, hvordan det endelig lovforslag ender og dermed prisen for forbrugeren.
FDM peger også på, at Skat ikke er klar til at administrere det nye afgiftssystem før en gang til juni.
De Danske Bilimportører er ikke enig i opfordringen om at vente.