Seneste nyt

'Uddød' træart er blevet fundet igen efter 186 år

  • Holdet fandt træerne ved en flod i den lille by Igarassu i Brasilien. (Foto: © Fred Jordão)
  • Planten blev sidste gang beskrevet af en skotsk biolog i 1838, hvorefter den blev opfattet som uddød. (Foto: © Fred Jordão)
  • Ekspeditionens leder vil fortsætte med at lede efter eksemplarer af træarten. (Foto: © Fred Jordão)
1 / 3

I Brasilien har et hold forskere fundet en træart, der ellers har været kategoriseret som uddød i 186 år.

Det skriver organisationen Re:wild, der står bag et omfattende arbejde for at genopdage planter og dyr.

Holdet har fundet en træart, der hedder Ilex sapiiformis, og som kan blive mellem otte og tolv meter høj.

Ved en ekspedition i marts fandt holdet fire eksemplarer ved en lille flod i en by tæt på storbyen Recife i det nordøstlige Brasilien.

Ifølge ekspeditionens leder, Gustavo Martinelli, vil man holde øje med om træerne fortsætter med at vokse, så de kan indsamle frø og holde træarten i live.

Nyheder

  1. Uheld spærrer Farøbroerne i nordgående retning

    Det er også en udfordring i trafikken, der er plaget af glatte veje og sneglende trafik flere steder.

    Ifølge P4 Trafik er Farøbroerne, der forbinder Sjælland og Falster, spærret i nordgående retning på grund af et sammenstød mellem en lastbil og en personbil på Højbroen.

    Politi og redning arbejder på stedet, og der er lige nu ingen tidshorisont for, hvornår arbejdet er færdigt.

    Politiet fortæller, at der er isglat på broen.

    Trafikken kan køre fra ved 43 Nørre Alslev og køre over Storstrømsboen i stedet, dog må lastbiler over 10 ton ikke køre over broen.

    På Fyn er der melding om sne- og isglat på vejene, hvilket betyder langsom afvikling af trafikken.

  2. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) afviser at afskaffe kontantpligten.

  3. SAS-topchef bliver ny formand for klimapartnerskab

    Regeringen har udnævnt administrerende direktør i SAS, Anko van der Werff, til formand for klimapartnerskab for luftfart.

    Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

    - Regeringens klimapartnerskab for luftfart har en vigtig rolle i forhold til at levere erhvervets indspark til, hvordan vi får skabt en grønnere luftfart i fremtiden, siger transportminister Thomas Danielsen.

    - Derfor glæder det mig, at Anko van der Werff vil påtage sig ansvaret for at lede formandskabet i det videre arbejde.

    Udskiftningen i formandsstolen sker, efter den tidligere formand Thomas Woldbye har fratrådt sin stilling som administrerende direktør i Københavns Lufthavne.

    Anko van der Werff tiltrådte stillingen som direktør for flyselskabet SAS i 2021. (Foto: © Christine Olsson/TT, Ritzau Scanpix)
  4. Tysk ægtepar slår verdensrekord med 555 dekorerede juletræer

    I et hus i den lille tyske by Rinteln er der sprængfyldt med julestemning.

    Det tyske ægtepar Susanne og Thomas Jeromin har nemlig pyntet det indre af deres hus med hele 555 dekorerede juletræer. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Dermed kan de ikke blot kalde sig sande juleentusiaster, men ifølge det tyske institut for rekorder har parret dét hus i hele verden med allerflest dekorerede juletræer.

    Parret overgik dermed også deres egen rekord fra for to år siden, hvor de havde 444 dekorerede juletræer stående.

    Man kan finde juletræerne i husets samtlige værelser - endda på sove- og badeværelse.

    • Susanne and Thomas Jeromin har forskellige temaer for deres jueltræ. Et træ er for eksempel pyntet med snemænd og et andet med "Batman"-motiver. (Foto: © JANA RODENBUSCH)
    • Parret siger, at de har brugt et femcifret beløb på julepynten. (Foto: © JANA RODENBUSCH)
    • Gæster i parrets hjem kan lægge sig til at sove blandt en masse julekugler. (Foto: © JANA RODENBUSCH)
    • Allerede i sommer startede parret med at dekorere deres hus. (Foto: © JANA RODENBUSCH)
    1 / 4
  5. Danmark møder fredag aften Serbien i den første af tre indledende gruppekampe ved VM.

  6. Folk i landkommuner er typisk dårligere sikret mod klimaforandringer end byboere, siger forsker.

  7. Trafikråd opfordrer til at tage bilnøgler fra berusede

    For mange byder juletiden på julefrokoster - og måske en øl eller to.

    Sæsonen er derfor en god anledning til at tænke over, hvordan man overtaler andre til at lade bilnøglerne ligge, skriver Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

    - Skal du til julefrokost i den kommende tid, så grib ind, hvis en person finder sine bilnøgler frem efter at have indtaget flere genstande, siger Morten Wehner, der er seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

    Rådet anbefaler at alliere sig med andre i selskabet for at forhindre spirituskørsel.

    Antallet af spiritusulykker med dræbte eller alvorligt tilskadekomne er stagneret de seneste år, men ser man ti år tilbage er antallet faldet.

  8. Israels militær har genoptaget kampe i Gaza

    Hamas har brudt våbenhvilens regler, og Israels militær har genoptaget kampe i Gazastriben.

    Det siger Israels hær ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Tidligt i morges lød det fra Israel, at luftalarmerne lød nær grænsen til Gaza.

    Kort efter havde Israel nedskudt et raketangreb fra enklaven, oplyste militæret.

    Våbenhvilen stod til at udløbe fredag morgen klokken 07.00 lokal tid - klokken 06.00 dansk tid.

    Screendump.

    Vi følger situationen, og du kan holde dig opdateret i vores liveblog og i TVA Live.

  9. Antal af personulykker og nærved-ulykker på jernbanen er steget

    I 2022 blev 16 personer ramt af et tog, fordi de opholdt sig ulovligt på banearealer og var uopmærksomme.

    Det er seks mere end året før, og det højeste antal i syv år ifølge en ny rapport fra Trafikstyrelsen, skriver Jyllands-Posten.

    Ulykkestallene er renset for selvmord.

    Antallet af gange, hvor det var tæt på at gå galt, steg også fra 2021 til 2022. Her lyder stigningen på 28 procent til 5.040 nærved-ulykker sidste år.

    Ifølge DSB's sikkerhedschef, Carsten Dam, ses den bekymrende udvikling også i andre lande.

    - Derfor er en af vores hypoteser, at der kan være tale om en post-corona-ting. At der er kommet rigtig mange ud efter coronaen og har skullet ud og have det sjovt.

  10. I dag kommer regeringens parallelsamfundsliste.

  11. NFL-stjerne melder sig selv til politiet i sag om vold i hjemmet

    Von Miller, der er forsvarsspiller for NFL-holdet Buffalo Bills, har meldt sig selv til politiet, efter der blev udstedt en arrestordre mod ham.

    Arrestordren er udstedt i en sag, hvor han beskyldes for vold i hjemmet mod sin gravide kæreste ifølge politiet i Glenn Heights, der ligger i Dallas i delstaten Texas.

    Den amerikanske fodboldspiller kom til fængslet, hvor han stillede kaution og senere blev løsladt.

    Miller beskyldes for at have skændtes med en gravid kvinde og efterfølgende overfalde hende.

    Overfald mod gravide kvinder er, hvad der kaldes en forbrydelse i tredje grad i Texas. Det betyder, at det kan straffes med mellem to og ti års fængsel eller bøder på op til 10.000 dollar - knap 69.000 kroner.

    Buffalo Bills' forsvarsspiller Von Miller har meldt sig selv til politiet, efter at der er blevet udsendt en arrestordre med hans navn (Arkivfoto). (Foto: © John Minchillo/Ritzau Scanpix)
  12. Eksperter frygter en læse- og skrivekrise i New Zealand

    New Zealands skoler kunne engang prale af at være blandt verdens bedste, når det kommer til læsefærdigheder.

    Men læse- og skriveniveauet i landet er blevet forværret og er nu nået til et punkt, hvor eksperter frygter, at der er en "krise" i klasseværelserne.

    Derfor vil regeringen forbyde telefoner i skoler.

    Den konservative premierminister, Christopher Luxon mener, at politikken vil stoppe forstyrrende opførsel og hjælper eleverne med at fokusere.

    Forskere i den newzealandske velgørenhedsorganisation Education Hub har advaret om en "læsekrise" i 2022, efter at de fandt ud af, at en tredjedel af de 15-årige knap nok kunne læse eller skrive.

  13. Moderaterne vil have klimadifferentieret moms på fødevarer

    Mens den længe ventede rapport om CO2-afgift på landbruget igen er blevet udskudt, melder et af regeringspartierne nyt ud på klimaområdet.

    Nemlig Moderaterne.

    I Politiken foreslår fødevare- og landbrugsordfører, Charlotte Bagge Hansen, at fødevarer med lav klimabelastning, som gulerødder og blomkål produceret i Danmark, har en en lavere moms end fødevarer med højere klimabelastning som eksempelvis oksekød.

    Konkret foreslår Charlotte Bagge Hansen, at momsen på fødevarer med lav klimabelastning skal halveres, mens der lægges en afgift på mere klimaskadelige fødevarer.

    Ifølge Skatteministeriets beregninger vil en halvering af momsen på en række "grønne" dagligvarer koste mellem 2 og 2,5 milliarder kroner.

  14. Autoværksteder kimet ned af bilister, der vil skifte til vinterdæk

    Det kraftige snevejr, der i går ramte landet, har fået mange bilister til at opdage, at de skal have skiftet til vinterdæk.

    - Folk har kimet os ned og har forsøgt at bestikke os med lidt af hvert for at få vinterdæk på, siger Søren Katholm Eriksen, der ejer Hornslet Autoværksted på Djursland.

    Men Søren Katholm Eriksen har måtte skuffe mange bilister. Det er svært at få en tid til dækskifte hos ham. Hans kalender er stort set booket for resten af december.

    - Vi skal jo også lave andre ting. Men vi vil gerne hjælpe, siger han.

    DR Østjylland har talt med flere andre værksteder, hvor meldingen stort set er den samme. Det er meget svært hurtigt at få en tid til et dækskifte.

  15. Amerikansk udenrigsminister efter møde i Israel: Civile i Gaza skal kunne være uden for skudlinjen

    Om få timer udløber den midlertidige våbenhvile mellem Israel og Hamas i Gaza, som i går morges blev forlænget med et døgn.

    Hvorvidt våbenhvilen bliver forlænget endnu en gang er endnu uvist.

    USA's udenrigsminister Anthony Blinken ankom sent i aftes til Israel, og her har han holdt møder om krigen med blandt andre Israels premierminister Benjamin Netanyahu og højtstående israelske politikere.

    - Jeg har gjort det helt klart, at før Israel genoptager større militære operationer i Gaza, skal der laves nogle humanitære foranstaltninger for at beskytte de civile og for at minimere yderligere tab af palæstinensiske liv, herunder ved klart og præcist at udpege områder og steder i det sydlige og centrale Gaza, hvor de kan være sikre og uden for skudlinjen, sagde Blinken blandt andet på et efterfølgende pressemøde.

    Våbenhvilen udløber klokken 06.00 dansk tid, hvis ikke Hamas og Israel når til enighed om en forlængelse.

    Følg situationen i Gaza i DR's liveblog her

  16. Dommer stopper forbud mod TikTok i staten Montana

    Det sociale medie TikTok kan alligevel ikke forbydes i den amerikanske stat Montana.

    Det har en føderal dommer netop afgjort, skriver nyhedsbureauet AP.

    Det var ellers planen, at TikTok, der er udviklet i Kina, skulle forbydes den 1. januar 2024.

    Men sådan et forbud "overskrider den magt staten har og krænker brugernes og virksomhedernes forfatningsmæssige rettigheder", siger dommer Donald Molloy ifølge AP.

    Da Montanas guvernør, Greg Gianforte, underskrev lovgivningen i maj, var det for at beskytte delstatens indbyggere.

    - For at beskytte Montana-borgernes personlige og private data fra Det Kinesiske Kommunistparti har jeg forbudt TikTok i Montana, skrev han på det sociale medie Twitter, der siden har ændret navn til X.

    Blandt flere amerikanske politikere har der været en bekymring for, om den kinesiske regering eventuelt udnytte informationer fra appen.

    TikTok har afvist, at virksomheden deler data med den kinesiske regering.

  17. FC Nordsjælland tæver tyrkisk tophold og napper førsteplads

    Svenske Benjamin Nygren scorede et hattrick i anden halvleg. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

    Torsdag aften byggede FC Nordsjælland videre på den flotte europæiske kampagne i Conference League.

    På hjemmebane vandt superligaklubben hele 6-1 over Fenerbahce, som topper den tyrkiske liga.

    FC Nordsjælland gik til pause foran 2-1, inden Christian Rasmussens ene og Benjamin Nygrens tre mål i anden halvleg cementerede sejren.

    Dermed overtager FC Nordsjælland førstepladsen i gruppe H med 10 point inden sidste spillerunde. Fenerbahce ryger helt ned på gruppens tredjeplads efter Ludogorets' sejr torsdag over bundproppen Trnava. Både Ludogorets og Fenerbahce har ni point.

    Gruppevinderen avancerer til ottendedelsfinalerne i den europæiske turnering, som rangerer under Champions League og Europa League, mens andenpladsen vil betyde avancement til 1/16-finalerne.

    FC Nordsjælland runder gruppespillet af den 14. december på udebane mod Ludogorets.

  18. Dressurstjerne må ikke længere have elever

    Dressurrytter Andreas Helgstrand og tre ledere hos Helgstrand Dressage er blevet ekskluderet fra Dansk Ride-Instruktør Forening.

    Det skriver TV2 på baggrund af en pressemeddelelse fra foreningen.

    Ekskluderingen betyder, at Andreas Helstrand ikke længere må have elever.

    Beslutningen er truffet ved en ekstraordinær generalforsamling, efter TV2-dokumentaren 'Hestemilliardærens hemmeligheder' har afdækket, hvordan heste på Helgstrand Dressage, der ejes af dressurrytteren Andreas Helgstrand, blev behandlet dårligt.

    De elever, der er tilknyttet Andreas Helgstrands dressage, vil få tilbud om at få hjælp til at komme til nye læresteder.

    Skal han og de tre ledere optages igen, er det op til en fremtidig generalforsamling at beslutte.

    /Ritzau/

  19. Efter næsten to års krig mellem Ukraine og Rusland står krigen næsten stille. Frontlinjerne rykker sig kun få meter, og ukrainernes fremskridt er begrænset

  20. Under klimatopmødet er man blevet enige om rammerne for at oprette en klimafond.

  21. Det er stadig uvist, hvor mange penge fonden vil have til rådighed.

  22. Når der skal stemmes om koranloven, bliver alle folketingsmedlemmer nødt til at være til stede.

  23. Tyskland var tæt på at spille uafgjort mod Japan, men Xenia Smits hammer sendte sejren til tyskerne i kampens sidste sekund.

  24. Brasilien inviteret til at blive medlem af stort oliekartel

    Til næste år håber Brasilien at blive en del af oliekartellet Opec+.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Brasilien, som er verdens tiende største olieproducent, bekræfter invitationen, skriver Reuters, der citerer landets energiminister for, "at Brasilien er ivrig efter at blive en del af samarbejdet."

    Opec+ er en sammenslutning af i alt 23 olieproducerende lande. Sammenslutningen aftaler blandt andet den årlige olieproduktion og kontrollerer verdens oliepriser.

    De oprindelige 13 OPEC-lande, med Saudi-Arabien i spidsen, allierede sig i 2016 med 10 olieproducerende lande, med Rusland i spidsen, i Opec+.

  25. Nervøsitet og spænding går hånd i hånd i den danske trup før første VM-kamp mod Serbien.

  26. Det er absolut tid til at passe på hænder og hud i kulden, melder eksperter.

  27. Alle tog mellem Ringsted og Nykøbing Falster aflyst

    Banedanmark har aflyst alle tog mellem Ringsted og Nykøbing Falster resten af dagen, skriver virksomheden på det sociale medie X.

    Årsagen er den omfattende signalfejl ved Næstved, som allerede i morges gav problemer med togtrafikken.

    Banedanmark skriver, at togtrafikken forventes at blive normal fra klokken 04.00 i morgen tidlig, men opfordrer fortsat rejsende til at tjekke Rejseplanen og MitTog.

  28. Mand varetægtsfængslet for svindel med indfødsretsprøver

    En 59-årig mand er blevet varetægtsfængslet i en sag, hvor han er sigtet for at svindle med indfødsretsprøver. En 43-årig kvinde, der blev fremstillet ved samme grundlovsforhør, er ikke fængslet.

    Det oplyser anklager ved Fyns Politi Daniel Dokkedahl til Ritzau.

    De har begge erkendt de faktiske forhold i en sigtelse om svig. Det var ikke nok til at varetægtsfængsle kvinden, men politiet mener, at manden tidligere har været med til svindel med indfødsretsprøver "et ukendt antal gange på ukendte tidspunkter".

    Fordi den efterforskning stadig er i gang, er han blevet varetægtsfængslet.

  29. Regeringen vil lempe reglerne for familiesammenføring for udlandsdanskere

    Det skal være nemmere for udlandsdanskere at vende hjem til Danmark og tage familien med sig.

    Derfor vil regeringen lempe reglerne for familiesammenføring, skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse

    - Når en dansk statsborger med et attraktivt jobtilbud har sværere ved at få sin familie med til Danmark, end en udlænding har, så tyder det på, at reglerne ikke fungerer efter hensigten, siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i meddelelsen.

    Udlandsdanskere skal dermed have samme vilkår for familiesammenføring som udenlandske arbejdstagere, lyder det.

    Regeringen foreslår også at justere sprogkravet til den herboende dansker i forbindelse med ægtefællesammenføring.

    Justeringen ville betyde, at man fremover også opfylder sprogkravet ved i minimum fem år at have arbejdet mindst 30 timer om ugen, hvor man har kommunikeret på dansk i "et væsentligt omfang".

  30. I Danmark dør vi tidligere, end lande vi sammenligner os med. Professor og Hjerteforeningen kalder på politisk handling.

  31. Natten til fredag er der mulighed for at se nordlys fra Danmark - hvis ellers vejret tillader det.

  32. Våbenhvilen mellem Israel og Hamas blev forlænget igen. Men krigen lurer i horisonten.

  33. Elon Musk siger 'fuck jer' til tidligere X-annoncører

    Elon Musk har beklaget at have bakket op om et antisemitisk opslag på X. (Foto: © Michael M. Santiago, Ritzau Scanpix)

    Pengestærke amerikanske virksomheder som Disney, Apple, Comcast og Warner Brothers er holdt op med at annoncere på det sociale medie X.

    Blandt andet fordi Elon Musk, ejeren af X, tidligere på måneden bakkede op om et antisemitisk opslag på det sociale medie.

    Nu har Elon Musk, der også ejer virksomhederne Tesla og SpaceX, svaret igen, skriver BBC.

    På et arrangementet i New York, som avisen New York Times står bag, blev Musk spurgt til virksomhedernes boykot af X.

    - Jeg ønsker ikke, at de skal annoncere.

    - Hvis nogen vil afpresse mig med annoncering eller penge, så fuck jer, lød det fra ham.

    Musk sagde også, at annonceboykotten kan fælde X.

  34. Flere politikredse forlænger lukning af rockerklubhuse

    Både Nordjyllands, Fyns og Sydøstjyllands Politi forlænger lukningen af flere rockerklubhuse i landet.

    Det skriver politikredsene på det sociale medie X og i pressemeddelelser.

    Årsagen til forlængelsen er den fortsatte konflikt i rocker-banemiljøet og et uændret trusselsbillede, skriver politikredsene.

    Lukningen af klubhusene er blevet forlænget flere gange. Opholdsforbuddet gælder nu til den 14. december 2023 klokken 18.

  35. Mand idømt to års fængsel for digitale seksuelle krænkelser af 56 børn

    En 30-årig mand fra Esbjerg Kommune er blevet idømt to år og tre måneders fængsel i en sag om digitale seksuelle krænkelser af 56 børn.

    I slutningen af maj 2020 modtog politikredsen en anmeldelse om, at en 13-årig pige var blevet udsat for ulovlig tvang på det sociale medie Snapchat.

    Politiet fandt efterfølgende ud af, at 55 andre børn var blevet udsat for lignende forbrydelser, og anholdte derfor den dengang 27-årige mand for ulovlig tvang, blufærdighedskrænkelse og besiddelse af børnepornografisk materiale.

    Sagen har kørt for delvist lukkede døre af hensyn til de forurettede børn, hvoraf flere skulle vidne i retten.

    Den 30-årige er foruden fængselsstraffen blevet idømt både boligforbud, besøgsforbud og kontaktforbud.

  36. Den danske landstræner Jesper Jensen regner ikke med meget søvn, når først landsholdet fredag indleder jagten på VM-guldet.

  37. Der er mange gode grunde til, at det burde være lovligt at bo hele året i sit kolonihavehus, mener ejer af kolonihave.

  38. Den omdiskuterede tidligere amerikanske udenrigsminister er død i en alder af 100 år. Han var en "vanvittigt kompliceret person" og en "meget kynisk" politiker, lyder det fra korrespondent.

  39. Enhedslisten kalder sundhedsministeren i samråd om nedlagte stillinger i nordjysk sundhedsvæsen

    Enhedslisten vil kalde sundhedsminister Sophie Løhde (V) i samråd om de 229 stillinger, der ifølge Dansk Sygeplejeråd skal nedlægges i det nordjyske sundhedsvæsen.

    Det fortæller sundheds-, psykiatri- og ældreordfører i Enhedslisten Runa Friis Hansen.

    For regeringen må finde nogle penge, så stillingsnedlæggelser og fyringer kan undgås, lyder det.

    - Regeringen bør tage det ansvar, den skal, og finde nogle penge, så det her ikke bliver til virkelighed, siger hun.

    Stillingerne sløjfes som følge af en sparerunde, fordi Region Nordjylland i år er gået 280 millioner kroner over budget i sundhedsvæsenet.

  40. Løkke gik hårdt til den russiske udenrigsminister på sikkerhedsmøde

    Luften var iskold mellem Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, og mange af de andre repæsentanter ved årsmødet i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

    På forhånd havde de baltiske lande meldt afbud, fordi Rusland skulle deltage på mødet, og da Lavrov talte til forsamlingen, udvandrede også en del af de fremmødte ifølge Ritzau.

    Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) talte umiddelbart efter Lavrov og startede med at sige, at han ville "påpege nogle af hans mildt sagt misledende udmeldinger". En spids bemærkning, Lavrov ikke selv hørte, fordi han på det tidspunkt havde forladt lokalet.

  41. Fra den 1. januar kommer det til at koste mindst 25 kroner at sende et brev.

  42. Russisk dom fører til frygt for LGBT-anholdelser

    Højesteret i Rusland har forbudt det, den betegner som "den internationale LGBT-bevægelse", skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Der er tale om en afgørelse på anmodning af det russiske justitsministerium, som fastslår, at LGBT-aktivister er ekstremister. Afgørelsen har været ventet.

    Det er uklart om afgørelsen vil føre til anholdelser, men det er frygten.

    Reuters skriver, at over 100 grupper har fået prædikatet "ekstremistiske" af de russiske myndigheder. I flere tilfælde har det ført til efterfølgende anholdelser.

  43. En række forbrugerorganisationer melder Meta til de europæiske forbrugermyndigheder.

  44. Josefine Hasbo har haft mulighed for at skifte til professionelle fodboldklubber, men hun agter at gøre sin uddannelse på Havard University færdig først.

  45. Omdiskuteret forslag om begrænsning af udeservering i København står til at falde

    Socialdemokratiet i Københavns Kommune vender på en tallerken og trækker endegyldigt støtten til et af årets mest omdiskuterede forslag om begrænsning af udeservering.

    Dermed bliver det umiddelbart ikke en realitet at indskrænke udeserveringen fra midnat til klokken 22 på barer, caféer og restauranter på hverdagsaftener i størstedelen af kommunen, siger overborgmester i København, Sophie Hæstorp Andersen (S).

    - Vi har spurgt københavnerne, og der er kommet omkring 1.500 hørringssvar tilbage. Vi har nu gjort regnestykket op, og vi ønsker på den baggrund ikke at begrænse udeservering til klokken 22, siger hun.

    Tidligere på året skiftede Alternativet også mening, når det kom til at begrænse udeserveringen. Derfor er det kun Konservative og SF, der stadig står bag forslaget nu.

    På mandag er der møde i Teknik- og Miljøudvalget, hvor forslaget igen skal drøftes.

  46. Har man en eller flere tusindkronesedler liggende, kan man indlevere eller bruge dem frem til 31. maj 2025.

Mere fra dr.dk